Oversæt sætningerne til tysk
Hun fortalte, at hun havde besøgt sin mor. Det havde ikke været let, fortsatte hun, fordi hendes mor var alvorligt syg. "Det er svært at se sin mor sådan", sagde hun.
Broderen spurgte hende, om hun havde vidst, at hendes mor var så syg, som hun havde fortalt og hun svarede ham, at det var kommet som en overraskelse. For en uge siden havde hun også besøgt hende, men dengang havde moderen set frisk ud, fortsatte hun.
Lægen havde meddelt, at hendes mor ikke havde lang tid tilbage. Hun havde brug for pleje i hjemmet og familien skulle besøge hende så ofte, det kunne lade sig gøre, for sygdommen kunne ikke helbredes og det ville hurtigt gå ned ad bakke, forklarede han.
25 dage senere var moderen afgået ved døden. Familien havde været hos hende, forklarede min veninde.