|
Sophie Scholls minde
Da Hitler kom til magten ved rigsdagsvalget i 1933, var en ganske
ung pige ved navn Sophie Scholl begejstret. Hans lidenskabelige
tale om "kammeratskab", "folkefællesskab"
og "hjemstavnskærlighed" appellerede til hende,
og hun meldte sig ind i Bund Deutscher Mädel, en pendant
til Hitlerjugend. I kraft af ondskabens banalitet kunne hun lige
så let som nogen anden være blevet et led i nazismens
forbrydelser, på afstand af disse som Traudl Junge eller
tæt på som fangevogter i Auschwitz.
Imidlertid blev hun foruroliget over det, hun så og
hørte, og forlod den nazistiske bevægelse. I begyndelsen
af 1942 var hun med til at danne en modstandsgruppe på
universitetet i München, hvor hun læste biologi og
filosofi. Gruppen, som kaldte sig Weiße Rose, skrev og
distribuerede illegale blade, hvori den opfordrede tyskerne til
modstand mod regimet. Efter de tyske styrkers fatale nederlag
ved Stalingrad i begyndelsen af 1943 blev gruppen mere dumdristig
og snart efter afsløret. Den 22. februar blev Sophie Scholl
henrettet. I dag er der opsat en mindeplade for hende på
det hus i München, hvor hun boede før sin arrestation.
Sophie Scholl vidste, hvad der foregik. Det samme gjorde Traudl
Junge måske også, om ikke før, så efter
krigsretsprocesserne i Nürnberg i 1946 og alle afsløringerne
af den nazistiske terror, men hun gjorde sig ikke sin stilling
klar. Hun beroligede sin samvittighed med, at hun ikke personligt
havde gjort sig skyldig i disse forbrydelser. Sådan forklarer
hun i Der Untergang, da hun – den gamle dame – til
sidst dukker op på lærredet og afrunder filmen med
en alt andet end utidig formaning:
"Men en dag kom jeg forbi mindetavlen for Sophie Scholl
i Franz Joseph Straße, og da så jeg, at hun var af
min årgang, og at hun blev henrettet samme år, som
jeg begyndte hos Hitler. Og i det øjeblik forstod jeg,
at det ikke er nogen undskyldning, at man er ung, men at man
også havde kunnet erfare visse ting."
©
www.ekkofilm.dk
|