GRAMMATIK

KONJUNKTIV II

Introduktion

Funktion - Sprogligt udtryk

 

Funktion

 

Konjunktiv bruges til at nuancere vore informationer hvordan indeholdet dækker den oplevede virkelighed (indikativ) eller uvirkelighed (konjunktiv II).

Som tommelfingerregel kan man sige, at indikativ bruges, hvis virkelighed og udsagn stemmer overens. En anden tommelfingerregel er, at konjunktiv II bruges ved de fleste ønsker, hypoteser og betingelser.

 

Eksempel på indikativ:

Manni står ved en skillevej. Han kan vælge at gå til højre eller til venstre. Han vælger venstre og fortæller os i indikativ, hvad han har oplevet. Det svarer til den virkelighed, Manni oplevede.

Eksempel:

Manni gik med hastige og bestemte skridt til venstre. På sin vej leder han efter en telefonboks og finder en foran supermarkedet ved "Bolle". Herfra ringer han til Lola og fortæller hende, hvad der er sket.

 

MEN:

Manni kunne også godt have tænkt sig at gå den anden vej, så han prøver at forestille sig, hvad der ville have været sket, hvis han var gået til højre. Han ved det ikke, og det bliver først virkelighed den dag, han vælger at gå denne vej.

 

Eksempel på konjunktiv II:

Mens Manni gik til venstre, spekulerede han over, hvordan det kunne være gået, hvis han havde valgt at gå til højre. Det kunne være, at han havde fundet sin plasticpose meget tidligere og at Lola så ikke havde været nødt til at overfalde sin fars bank...

 

Sprogligt udtryk

 

Der er principielt 5 muligheder, når man vil bruge konjunktiv II:

a) Hjælpeverbet sein i konjunktiv imperfektum

Eksempel:

- Na, ja, wenn ich todkrank wäre, ...

 

b) Hjælpeverberne haben, sein i konjunktiv imperfektum + perfektum participium (korttillægsform)

Eksempel:

- er hätte das nicht gedacht

 

c) Hjælpeverbet werden i konjunktiv imperfektum (datid) + infinitiv (navnemåde) af hovedverbet)

Eksempel:

- Lola würde nie Manni vergessen

 

d) Konjunktiven udtrykkes direkte i verbet. Stærke verber får omlyd (a > ä, o > ö, u > ü) og der tilføjes et -e på verbets stamme inden personendelsen:

Eksempel:

- Na ja, wenn ich todkrank wäre, und es gäbe keine Rettungsmöglichkeit

 

Talesproget forkorter ofte former som wäre og gäbe til wär og gäb.

 

e) Svage verber har sammenfald mellem indikativ- og konjunktiv II formerne. Derfor bruger man oftest hjælpeverberne, som det fremgår af a, b og c.