Sætningen
»niemand ahnt die Katastrophe«
indeholder verbet [ahnt], der er bøjet, så
det kongruerer med subjektet [niemand] i person og numerus
(tal).
Verbet består af stammen [ahn] og bøjningsmorfemet
(bøjningsendelsen) [-t], der indikerer, at verbets form
i denne kontekst repræsenterer 3. person, singularis, præsens.
Hvis subjektet [niemand] udskiftes med fx det personlige pronomen
[ich], kommer sætningen til at hedde »ich ahne
die Katastrophe«. Verbet består nu af stammen
[ahn] og bøjningsmorfemet [-e], der indikerer, at verbets
form i denne kontekst repræsenterer 1. person, singularis,
præsens.
De allerfleste subjekter på tysk forbindes med et verbum
i 3.person – enten singularis (entao) eller pluralis (flertal).Kun
fire ord fungerer som subjekt i andet end 3. person:
|
ich |
1. person singularis (ental) |
|
du |
2. person singularis (ental) |
|
wir |
1. person pluralis (flertal) |
|
ihr |
2. person pluralis (flertal) |
Vær opmærksom på, at verballeddet
(udsagnsleddet) altid har endelsen for 3.person singularis, når
følgende ord er subjekt (grundled):
|
man |
|
jemand |
|
niemand |
|
jeder |
|
keiner |
|
die Familie |
|
die Gruppe |
|
die Polizei |
Vær også opmærksom på, at når
[sie] er subjekt i en sætning, er det verbets endelse,
der viser, om [sie] opfattes som singularis (ental) og betyder
[hun] eller om [sie] er pluralis (flertal) og betyder [de].
Sammenlign subjekterne og bøjningsendelserne i følgende sætninger og bestem forskellene, fx ved at oversætte sætningerne til dansk:
- sie ahnt die Katastrophe
- sie ahnen die Katastrophe