En sætning består af et verballed (udsagnsled)
og et subjekt (grundled) og eventuelt andre sætningsled.
Forbindelsen mellem verballed og subjekt kaldes neksus.
Verballeddet kan bestå af et enkelt ord, der
altid er et verbum (udsagnsord), eller af flere verber.
Hvis verballeddet består af flere verber, kaldes det et
sammensat verballed.
Subjektet er som regel et substantiv (navneord),
et proprium (egennavn) eller et pronomen (stedord).
Sætningens led findes gennem sætningsanalysen.
Derved identificeres det enkelte leds funktion i sætningen.
Verballeddet (udsagnsleddet) angiver, hvilken handling
eller tilstand der er tale om.
Subjektet (grundleddet) angiver, hvem der udfører
en handling eller tilstand.
Det direkte objekt (genstandsleddet) angiver den genstand
(eller person), som verballeddets handling er rettet imod.
Det indirekte objekt (hensynsleddet) angiver, hvem
der er indirekte berørt af handlingen mellem verballeddet,
subjektet og det indirekte objekt.
Subjektsprædikatet (omsagnsled til grundled)
angiver en egenskab eller identitet hos subjektet. Subjektsprædikatet
forekommer på tysk kun ved verberne [sein], [werden], [bleiben],
[heißen] og [scheinen].
Vær opmærksom på, at der aldrig kan forekomme
et subjektsprædikat og et direkte objekt i den samme sætning!
Objektsprædikatet (omsagnsled til genstandsled)
angiver en egenskab eller én identitet ved det direkte
objekt.Objektsprædikatet forekommer på tysk ved
meget få verber fx [nennen] og [taufen].
Adverbialled (biled) angiver omstændigheder som
fx tid, sted, måde, årsag, grad eller nægtelse.
Adverbialled udgøres som regel af et adverbium
(biord) eller en præpositionsforbindelse (forholdsordsled).
Konjunktionaler (bindeordsled) forbinder ord, sætningsled
og sætninger.