De indefinitte pronominer (ubestemte stedord) er en blandet
gruppe af pronominer med forskellige bøjninger.
[aller] svarer til ›al‹, ›alt‹,
›alle‹ og bøjes som den
bestemte artikel.
|
|
Maskulinum |
Femininum |
Neutrum |
Pluralis |
|
Nominativ |
aller |
alle |
alles |
alle |
|
Akkusativ |
allen |
alle |
alles |
alle |
|
Genitiv |
alles |
aller |
alles |
aller |
|
Dativ |
allem |
aller |
allem |
allen |
[anderer] svarer til ›anden‹, ›andet‹,
›andre‹ og bøjes som et adjektiv.
[beide] svarer til ›begge‹, ›to‹
og findes kun i pluralis (flertal). [beide] bøjes
som et adjektiv.
[einer] svarer til ›en‹, ›nogen‹
og bøjes som den
bestemte artikel, når det står alene:
- einer für alle
- alle für einen
Efter den bestemte artikel bøjes [einer] som et
adjektiv
der eine oder der andere
[einige] svarer til ›nogen‹, ›noget‹,
›nogle‹ og bøjes som den bestemte artikel.
Det bruges for det meste i pluralis (flertal).
[etwas] svarer tol ›noget‹ og er singularis
(ental) og ubøjeligt:
ich muss dir etwas sagen
[jeder] svarer til ›enhver‹ er altid singularis
(ental) og bøjes som den
bestemte artikel:
das weiß doch jeder
[jemand] svarer til ›nogen‹, ›en eller
anden‹ er altid singularis (ental) og bruges kun substantivisk
(navneordsagtigt). I akkusativ og dativ kan [jemand] være
ubøjet, men der kan også tilføjes en endelse.
|
Nominativ |
jemand |
|
Akkusativ |
jemand(en) |
|
Genitiv |
jemand(e)s |
|
Dativ |
jemand(em) |
[keiner] svarer til ›ingen‹, ›ikke nogen‹
er den benægtede form af [einer].
Når [keiner] står alene, bøjes det som
den bestemte artikel.
Når [keiner] står adjektivisk (tillægsordsagtigt)
(foran et substantiv), bøjes det i singularis (ental)
som den ubestemte artikel
og i pluralis (flertal) som den
bestemte artikel.
|
|
Maskulinum |
Femininum |
Neutrum |
Pluralis |
|
Nominativ |
kein |
keine |
kein |
keine |
|
Akkusativ |
keinen |
keine |
kein |
keine |
|
Genitiv |
keines |
keiner |
keines |
keiner |
|
Dativ |
keinem |
keiner |
keinem |
keinen |
[man] svarer til ›man‹ er altid singularis
og bruges kun som subjekt (grundled).
[mancher] svarer i singularis til ›mangen en‹
og i pluralis til ›nogle‹, ›adskillige‹.
Det bøjes som den
bestemte artikel.
[mehr] svarer til ›mere‹, ›flere‹
og er ubøjeligt og bruges i sammenligninger:
Petra hat mehr Schuhe als Gerlinda
[mehrere] svarer til ›flere‹, ›adskillige‹
og er altid pluralis (flertal) og bøjes som
den bestemte artikel.
[nichts] svarer på dansk til ›intet‹,
›ikke noget‹ og er singularis (ental) og ubøjeligt.
[niemand] svarer til ›ingen‹, ›ikke
nogen‹ på dansk og er den benægtede form af
[jemand] og bøjes som dette. [niemand] er altid
singularis (ental) og bruges kun substantivisk
(navneordsagtigt).
[viel] svarer i singularis (ental) til ›megen‹,
›meget‹ og i pluralis (flertal) til ›mange‹.
[viel] bøjes som et adjektiv
(tillægsord).
[wenig] svarer på dansk til ›lidt‹,
›få‹ bøjes som et adjektiv
(tillægsord).
[ein bisschen] og [ein wenig] betyder ›lidt‹,
›en smule‹ og er begge ubøjelige.
[ein paar] betyder ›et par stykker‹, ›nogle
få‹ og er ubøjeligt.