Verber kan opdeles i 3 undergrupper:
Regelmæssige (svage) verber
Uregelmæssige (stærke) verber
Hjælpeverber
Der findes forskellige former for hjælpeverber:
[sein] og [haben] hjælper et verbum med at danne
de sammensatte tider: perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum
(førdatid). Her kombineres [haben] og [sein] med perfektum
participium (kort tillægsform) af et andet verbum.
[werden] bruges til at danne futurum (fremtid). Her
kombineres werden med et andet verbum i infinitiv (navneform).
I denne funktion svarer werden til at ville på dansk.
werden bruges også til at danne passiv. Her kombineres
werden med perfektum participium (kort tillægsform) af
et andet verbum. I denne funktion svarer werden til at blive
på dansk.
Modalverberne [dürfen], [können], [mögen], [müssen],
[sollen] og [wollen] angiver en måde, som hovedverbet skal
opfattes på.
Hjælpeverbernes og modalverbernes bøjning
er også uregelmæssig.
Inddelingen af verberne gælder for både dansk
og tysk, og man bøjer verberne efter de samme grundprincipper
på begge sprog, men der er forskelle i verbernes bøjnings-endelser.
På tysk viser bøjningsendelsen person, numerus
(tal) og tempus (tid).
Når man bøjer verber, bruger man verbets stamme
som udgangspunkt.
Stammen findes ved at fjerne endelsen i infinitiv (navneform).
På dansk er infinitivendelsen som regel [-e], og på
tysk er den som regel [-en].
|
Infinitiv |
Stamme |
Infinitiv |
Stamme |
|
arbejde |
arbejd |
arbeiten |
arbeit |
Hvis stammen af et verbum på tysk ender på [-el]
eller [-er], er infinitivens endelse [-n], som i [handeln] og [ärgern].
Alle grupper af verber, både de regelmæssige
(svage) verber, de uregelmæssige (stærke) verber,
hjælpeverberne og modalverberne, bøjes i kategorierne
person (1., 2. og 3.), numerus (singularis, pluralis) og tempus.