|
A. |
DET GODE MENNESKE
Et af temaerne
i filmen „Das Leben der Anderen“ er det gode menneske.
Men hvad betyder det egentlig?
I filmen kalder den kvindelige hovedperson Christa-Maria Sieland
stasiagenten for et godt menneske. I begyndelsen af filmen er
det dog den person, som vi som tilskuere slet ikke kan fatte
sympati for. Stasiagenten Wiesler, som får til opgave at
overvåge
de to mennesker, ændrer dog sin partitro
holdning og fatter åbenbart mere og mere sympati for Christa-Maria
Sieland og hendes ven
Dreyman. Dette kommer til udtryk ved, at han ikke – således
som han jo skulle – rapporterer alt, hvad han hører
og ser. Når Wiesler overvåger disse to mennesker,
får han indblik i en helt ny verden. Den får så
stor betydning for ham, at han er parat til at prøve at
redde dem, efter at CMS under et forhør
i Hohenschönhausen har afsløret,
hvor Dreyman har gemt den skrivemaskine, som Stasiagenterne forgæves
ledte
efter. Wiesler fjerner simpelthen maskinen.
Da det senere bliver klart for Dreyman, at Wiesler havde gjort
dette, dedikerer
han sin roman med titlen „Sonate til den gode menneske“
til stasiagenten Wiesler. |
|
B. |
BRECHT ELSKEDE SIN SHEN TE
"Det gode Menneske fra Sezuan" er vel nok et af
de stykker, Bertolt Brecht længst har arbejdet på,
og hvis udformning han har kæmpet mest med. Han tumlede
faktisk med det i over ti år. I det store Brecht-arkiv
i Østberlin kan man finde nogle manuskriptsider fra omkring
1930 til et stykke, "Die Ware Liebe" ("Varen Kærlighed"),
som viser sig at være det første udkast til "Det
gode menneske fra Sezuan".
Det var på grundlag af disse sceneudkast, at Brecht under
sit ophold her i landet, da han på flugt fra naziregimet
havde fundet asyl ved Skovbostrand ved Svendborg, gik i gang
med stykket i 1938. Ideen til det skal stamme fra et avisudklip
om en højst forbløffende retssag i den kinesiske
provins Sezuan, hvor en tobaksfabrikant Lao Go var anklaget for
at have myrdet sin kusine, en frøken Li Gung. Under retssagen
blev det afsløret, at han havde ført en dobbelttilværelse,
snart som den brutale forretningsmand Lao Go og snart som "forstædernes
engel", Li Gung. Som sin eneste kommentar til skuespillet
fortæller Brecht hele historien i form af en "avisreportage",
der dog gør indtryk af at være udformet på
et senere tidspunkt.
- Jeg har set avisudklippet. Det var bare en lille notits, fortæller
digterens danske skytsengel, skuespillerinden Ruth Berlau, der
fulgte med Brecht i landflygtighed til USA og tilbage til Berlin
som en af hans nære medarbejdere, bl.a. til "Det gode
Menneske". - Brecht regnede Mutter Courage for sit vigtigste
stykke, men efter det holdt han mest af Det gode Menneske. Han
elskede simpelthen Shen Te, den lille fattige prostituerede,
der for at være god må spille sit dobbeltspil.
Selv om Brecht altid arbejdede på 4 - 5 ting på en
gang, havde han bestandig Shen Te i hovedet. Mens han skrev på
stykket, blev tre af hans dramatiske hovedværker til, "Galilei",
"Mutter Courage" og "Herr Puntila". Han fortsatte
med arbejdet, da vi i 1939 kom til Sverige. Han var utrættelig.
Først i Finland vinteren 1940 - 41 afsluttede han stykket.
Såvidt Ruth Berlau.
Brecht har selv ikke lagt skjul på, at vanskeligheden
ved udarbejdelsen af stykket lå i på en overbevisende
måde at få klarlagt dobbeltheden i Shen Te's skikkelse,
at både det gode og det onde må bo i mennesker, der
lever under uretfærdige sociale forhold. Først da
det endelig var lykkedes ham at vise, hvor let det er for Shen
Te at være god, og hvor svært det er for hende at
være ond, var han tilfreds. I sin dagbog skrev Brecht:
- Hvordan kan man forestille sig, at der nogensinde mere skal
blive mening med den slags? På det tidspunkt beherskede
nazisterne størstedelen af Europa.
At arbejdet ikke var afsluttet for Brecht fremgår af en
anden notits: - Et stykke er aldrig fuldendt, før man
har afprøvet det ved en opførelse. Han nåede
ikke at komme til at opleve det på sit eget teater, Berliner
Ensemble, hvor "Det gode Menneske fra Sezuan" først
kom op et år efter hans død i 1956, iscenesat af
Benno Besson, …
Herbert Steinthal. |