Det er vores erfaring, at ›stationsundervisning‹
inspirerer mange elever til at arbejde lidt hurtigere, fordi
der er en deadline på øvelsen, og dermed også
på det produkt øvelsen af og til munder ud i. Stationerne
kan ofte med de nuværende klassekvotienter køre
i to eller tre cirkler, så der kun er fire elever ved hver
station. Det betyder, at alle stationer findes to eller tre gange
i lokalet afhængigt af antallet af cirkler. Ved inddragelse
af filmsekvenser og musik kan højlydte stationer placeres
uden for klasselokalet, eller eleverne kan bruge høretelefoner.
Desuden kan flere af principperne fra cooperative learning uden
videre implementeres i øvelserne. Fordelen for underviseren
er, at eleverne arbejder med stor grad af selvstændighed,
hvorved læreren lettere kan hjælpe elever på
forskellige niveauer. Dermed kan ›stationsundervisning‹
bruges som en metode til differentieret undervisning.
Stationernes kombinationsmuligheder er mange, og det er vores
erfaring, at variation i øvelsesformerne er motiverende
for eleverne. Samtidig er det vores erfaring, at ›stationsundervisning‹
blot er en variationsmulighed i undervisningen, men at for meget
af det samme kan blive demotiverende.
Nedenstående opgaver til »Geht's Weiter« kan
løses uden brug af mange tekniske hjælpemidler,
ud over computer med internetforbindelse. Bemærk, at Quia-øvelser
forudsætter et opdateret JAVA-program. Mange af øvelserne
kan kvalificeres ved brug af følgende netbaserede programmer,
der er gratis og umiddelbart tilgængelige:
Fordelen er, at lydfiler kan gemmes, sendes, høres
og kommenteres ved en passende lejlighed. Dette gælder
både audioboo, jing og mailvu. Google og mind42 er skriveprogrammer,
hvor man kan dele dokumentet med andre og skrive samtidigt i
samme dokument, hvilket gør dem anvendelige i forbindelse
med afrunding af et emne. Programmerne er intuitive og bringer
nettet ind i undervisningen.
God fornøjelse med stationsundervisning som et godt supplement
til anden god undervisning.
Heino Aggedam og Kathrine Henriksen