|
Borger og kunstner lader det sig forene i det lange
løb? Omkring århundredskiftet 1900 kastede den unge
Thomas Mann sig ud i det, som med et slag skulle gøre
ham berømt: En familiekrønike om en lübecker
handelsfamilie gennem 4 generationer med undertitlen »Verfall
einer Familie« en familiesaga og samtidig et spejl
af det prøjsiske samfund fra Biedermeiertiden til Gründertiden.
Ved romanens begyndelse er huset Buddenbrook på toppen,
en dominerende magtfaktor i Lübeck med strengt og gudfrygtigt
fokus på fornuftige forretninger og solidt plantet i humanistiske
traditioner; men med de følgende generationers stadig
større hang til kunst bliver købmandskabet i slutfasen
en umulighed. Arvingen, Hanno Buddenbrook, en svagelig, sensibel
kunstnernatur og fremragende pianist, men uden lyst til eller
evner for det forretningsmæssige, dør af tyfus.
Da romanen slutter, må de sidste familiemedlemmer helt
bogstaveligt overlade pladsen, Buddenbrookhuset, til konkurrenten
Hagenström, byens nye matador, der har forstået at
indrette sig efter en ny tids ændrede krav.
Thomas Manns mest læste værk er blevet filmatiseret
flere gange: i 1959 af Alfred Weidenmann og i 1979 af Franz Peter
Wirth som en TV-udgave for ARD i 11 afsnit. Den aktuelle filmatisering
(2008) er lavet af købmandssønnen og Thomas Mann-kenderen
Heinrich Breloer, som i 2002 lavede tv-dokumentarfilmen »Die
Manns ein Jahrhundertroman«, et prisbelønnet
doku-drama over familien Mann. Filmen »Buddenbrooks«
har haft som målsætning at være mest mulig
tro mod romanklassikeren; en del beskæring har dog været
uundgåelig, således bliver fx første generation
kun indirekte præsenteret i forbindelse med oplæsning
af hele familiegeneraliebladet. Men som romanen fremstår
også denne film som et autentisk tidsdokument af en tid
med store samfundsmæssige forandringer. Den rummer derfor
oplagte muligheder for flerfagligt samarbejde med fag som historie,
samfundsfag, musik og dansk med aktuelle temaer som: familiestrukturer
(og arrangerede ægteskaber), værdier, individ og
samfund, virksomhedsledere i en globaliseret tid, darwinismens
lære om »survival of the fittest« m.m.m.; derudover
spiller musikken her som i de fleste øvrige Thomas Mann-værker
en væsentlig ledemotivisk rolle (Wagner, Schumann m.fl.).
Bogen er tæt gloseret og kan anvendes fra 2.g (A- og B-niveau),
samt til voksenundervisning. Som det ses af ovenfor nævnte
temaer, behandler »Buddenbrooks« universelle problematikker,
som kan behandles dybere og dybere i takt med, at eleverne er
i stand til at inddrage historisk og samfundsmæssig indsigt
og viden.
I Anhang findes der supplerende billedmateriale til
teksten samt en oversættelse til højtysk af de dialektprægede
sekvenser. Enkelte løsrevne sætninger er omskrevet
i gloselisten.
På hjemmesiden kan man finde forskellige materialer og
opgaver til teksten.
Marianne Steen Larsen og Ruth Eidseth Rebernik
Hørsholm og Snekkersten, marts 2011 |