DER TUNNEL

 

Realkommentarer

- ordnet efter sidetal

 

9 og 12 • 12 • 13 • 14 • 15 • 17 • 21 • 31 • 33 • 36 • 37 • 42 • 44 • 66 • 70 • 92 • 115 • 119 • 144

Side 9, side12: Berlin-muren og flygtningestrømmen fra Øst:
Man skønner at ca. 3,5 millioner mennesker flygtede fra DDR og Øst-Berlin mellem 1949 og august 1961. Det var især unge og veluddannede mennesker der flygtede (mange flygtede også på grund af „tvangskollektiviseringen“). En del mennesker, de såkaldte „Grenzgänger“, valgte at bo i DDR/Østberlin, og at arbejde i Vest, da lønningerne var højere og blev udbetalt i vestlig valuta.
Derved blev DDRs økonomi voldsomt svækket.
Der bestod derfor - længe før 13. august 1961 - rygter om, at grænsen ville blive lukket.
I begyndelsen af august 1961 blev „Die Grenzgänger“ af DDR- myndighederne tvunget til at betale deres husleje og skat i DM. Derefter steg flygtningetallet endnu mere.

I juli 1961 flygtede 30.444 mennesker fra DDR og antallet af flygtninge vedblev at stige dramatisk i de sidste dage inden muren blev en realitet.

02.08 - 25.8 1961

02.08: 1.322 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
DDR- myndighederne forstærker kontrollen og arresterer folk, de bl.a. mistænker for flugtforsøg.
03.08: 1100 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde
04.08: 1155 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde. Alle „Grenzgänger“ skal registreres og med virkning fra 1.8 betale husleje, strøm, gas, vand og offentlige gebyrer i DM.
05.08: 1283 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde
06.-07.08: 3.268 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde
08.08: 1741 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
09.08: 1926 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
10.08: 1709 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
11.08: 1532 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
12.08: 2400 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
13.08: I de tidlige morgentimer afspærrer enheder fra „Volkspolizei“ og hæren grænsen mellem Berlin Øst og Vest.
Fra nu af kræves en tilladelse, „Passierschein“ (visum), før DDR-borgere kan tage til Vest. De tidligere gennemgangssteder, „Übergangsstellen“, reduceres fra 89 til 13. Den fælles S-togtrafik stoppes og togene i Øst ender ved „Friedrichsstraße“ (som bliver et af overgangsstederne). Vestberlinere kan stadig besøge Østberlin ved at forevise et „Personalausweis“, men denne ret består ikke længe. Vesttyskere kan stadig få besøgstilladelse af en dags varighed.
Snart begynder man at sikre grænsen med pigtråd og betonpiller.
14.08: Der indsættes flere tropper og paramilitære enheder ved grænsen. Brandenburger Tor lukkes som overgangssted på grund af såkaldte provokationer og lukkes af med pigtråd og betonpiller. Vandkanoner og tåregas indsættes mod vestlige demonstranter. Projektørlys oplyser grænsen om natten. Telefonforbindelsen mellem øst og vest afbrydes og det er kun muligt at få kontakt mellem øst og vest ved at telegrafere.
15.08: muren bliver til dels bygget af 1,25 m høje betonplader. Besøgende vestberlinere kontrolleres nøje.
Conrad Schumann springer som den første grænsesoldat over pigtråden ind i Vesten.
16.08: Muren udbygges. Det er ikke længere muligt som DDR-borger at få tilladelse til at rejse til Vesten.
17.08: Vestmagterne protesterer officielt og erklærer overfor Sovjetunionen muren for „illegal“ og en krænkelse af Firemagtsaftalen.
18.08: I løbet af natten bygges en betonmur tværs over Potsdamer Platz. Man vurderer at ca. 40.000 mennesker er beskæftiget med grænsebygningen.
21.08: Man begynder at tilmure vinduer etc. i huse i Øst, der ligger på grænsen mod Vest-Berlin. Man begynder at tvangsflytte de mennesker, der bor i for stor nærhed til grænsen (folk må pakke i stor hast).
23.08: Vest-Berlinere skal have „Passierschein“ (visum) for at rejse til Øst. Man reducerer overgangsstederne til 7 (4 til Vest-Berlinere, 2 til borgere fra Forbundsrepublikken og 1 til udlændinge).
24.08: Den første flygtning bliver skudt, da han forsøgte at svømme fra Øst-Berlin til Vest-Berlin.
25.08 For første gang affyres (advarsels)skud fra Øst mod folk i Vest.

Læs eventuelt om det videre forløb i: Hildebrandt, Alexandra: „Die Mauer. Zahlen. Daten“, Verlag Haus am Checkpoint Charlie, 2001

Opad

Side 12: Juniaufstand/17. Juni 1953
15. og 16. juni 1953 protesterede arbejderne i DDR med en stor strejke mod en beslutning i „Ministerrat der DDR“ om bl.a. at hæve arbejdsnormen med 10 % (hvilket betød lønnedgang). Strejken udvidede sig og blev til en generel opstand mod parti og myndigheder. Man krævede regeringens tilbagetræden, frie valg, dannelsen af fagforeninger og lov til at rejse/flytte frit i hele Tyskland. Den sovjetiske „Militärkommandant“ erklærede undtagelsestilstand og sovjetiske panservogne blev sat ind på at nedkæmpe oprøret.

Opad

Side 13: Hauptstadt der DDR
I DDR kaldte man Berlin (Øst) for „Hauptstadt der DDR“ eller i daglig tale „Die Hauptstadt“. Mange sagde også bare Berlin. Man kaldte Forbundsrepublikken Tyskland for BRD og Berlin (Vest) for Westberlin. Og i DDR kaldte man selv landet DDR eller Die Deutsche Demokratische Republik.
I Vesttyskland kaldte man DDR for flere ting, alt efter politisk holdning. Nogle sagde „SBZ“ /Sowjetische Besatzungszone eller bare die Zone. Senere blev DDR kaldt Ostdeutschland eller DDR. Springerpressen skrev altid „DDR“ (die sogenannte DDR). Berlin (Vest) blev kaldt Berlin, West- Berlin eller Berlin (West). Vesttyskland hed „Die Bundesrepublik Deutschland“, man brugte aldrig officielt forkortelsen BRD.
I dag hedder landet samlet Die Bundesrepublik Deutschland, men kaldes i daglig tale Deutschland.

Opad

Side14: Brandenburger Tor
En af Berlins gamle byporte, udført af C.G. Langhans (1788-91). På toppen står en skulptur, der forestiller en hestekvadrille (udført efter en model af G. von Schadow 1794).
Brandenburger Tor er i dag en slags vartegn for Berlin. Da byen blev delt og senere da muren blev bygget, kom Brandenburger Tor til at ligge præcist på skillelinjen mellem Øst og Vest og fik derfor stor symbolværdi. Før murens opførsel og indtil den 14.8 var Brandenburger Tor et af gennemgangsstederne mellem Øst og Vest.

Opad

Side15: Autentisk foto af den springende soldat.
Den 15. august 1961 flygter grænsesoldaten Conrad Schumann på samme måde som soldaten i filmen. Det autentiske spring fandt dog ikke sted ved Brandenburger Tor som i filmen, men på hjørnet af Ruppiner Straße/ Bernauer Straße i Wedding (der er i dag opsat en mindetavle på stedet).

Opad

Side 17: American Sector
Efter krigens afslutning i 1945 forvaltede de fire besættelsesmagter (USSR, USA, England og Frankrig) i fællesskab Berlin. Byen blev delt op i fire sektorer, der indtil 1948 havde en fælles regeringsmyndighed, den allierede „Kommandantur“. Men der opstod snart konflikter mellem de tre kapitalistiske allierede og det kommunistiske Sovjetunionen (USSR). Efter Berlinblokaden (1948-1949) blev samarbejdet stærkt indskrænket og byen var i princippet opdelt i en østlig og en vestlig del - dog med forholdsvis fri passage mellem delene indtil den 12.8.1961.
Det vedblev at være sådan, at franskmændene havde overherredømmet i den franske sektor, amerikanerne i den amerikanske etc.

Opad

Side 21: Checkpoint Charlie
Kontrolpunkt og overgangssted i muren. Dette sted kunne benyttes af udlændinge, diplomater og militærpersoner fra den Allierede hær. Dette checkpoint blev meget berømt, da amerikanske og sovjetiske panservogne her stod overfor hinanden i flere døgn. Amerikanerne havde den 25.10.61 på denne måde reageret på at DDR- myndighederne var begyndt at kontrollere vestallierede militærpersoner, der ville til Øst (dette stred mod Firemagtsaftalen). Efter nogle døgn trak de sovjetiske panservogne sig tilbage og den sprængfarlige politiske situation blev afværget.

Opad

Side 31 mfl.: Berlinsk
I Berlin „berlinert“ de indfødte dvs. de taler berlinsk. Dialektens oprindelse kan henføres til „Meißmisches Deutsch“, som er en saksisk variant af højtysk.
Da Berlin er en stor by og desuden har været delt findes sproget i mange afarter og er både en dialekt og en sociolekt (dvs. at der kan bestå en sammenhæng både mellem sprog og geografisk tilhørsforhold og mellem sprog og socialt tilhørsforhold).
Karakteristisk for alle former for „Berlinsk“ er at „g“ som begyndelsesbogstav i et ord udtales som „j“ - berlineren siger altså „jut“" i stedet for „gut“, „janz“ i stedet for „ganz“. „Ich“ udtales „ick“ eller „icke“. „Auch“ udtales „ooch“, „ein“ udtales „een“, „klein“ udtales „kleen“. „Was“ udtales „wat“, „das(s)“ det. De nævnte bogstaver udtales på samme måde i lignende ord.
En typisk grammatisk ukorrekthed i forhold til det højtyske er forvekslingen af akkusativ og dativ.
I filmen taler Frau Merkel, Fritzis mor og Theo udpræget berlinsk.

Opad

Side 33: 20. juli 1944
I 1944 planlagde en gruppe officerer et kup og et attentat mod Hitler. Claus von Stauffenberg, der havde umiddelbar tilgang til Hitlers hovedkvarter, udførte attentatet og fløj derefter direkte til Berlin for at være med til at lede det videre forløb. Den anbragte bombe eksploderede, men Hitler undslap og attentatet/kuppet mislykkedes. Stauffenberg blev skudt uden proces og de øvrige officerer blev henrettet bl.a. i fængslet i Plötzensee.

Opad

Side 36: SSD/Stasi

SSD = Staatsicherheitsdienst (officielt sprog), Stasi (slang)
DDRs efterretningsvæsen, der overvågede borgerne i landet.
Når man taler om antallet af medarbejdere, der arbejdede for Stasi, drejer det sig om forsigtige skøn. I 1952 f.eks. ca. 4000, 1959 13.000, 1973 53.000. I 1980'erne taler man om 190.000. Heraf var der ca. 80.000 medarbejdere, der havde overvågning o. lign. som hovederhverv. Hertil kom ca. 110.000 „Inoffizielle Mitarbeiter“, „IMs“, (uofficielle medarbejdere) der informerede Stasi om systemkritiske aktiviteter/ mistanke om planlagt republikflugt i familie- eller private omgangskredse.
I Stasis arkiver befandt der sig oplysninger om ca. 6 millioner personer.

 

Opad

---

Side 37: Hauptstadt der DDR

I DDR kaldte man Berlin (Øst) for „Hauptstadt der DDR“ eller i daglig tale „Die Hauptstadt“. Mange sagde også bare Berlin. Man kaldte Forbundrepublikken Tyskland for BRD og Berlin (Vest) for Westberlin. Og i DDR kaldte man selv landet DDR eller Die Deutsche Demokratische Republik.
I Vesttyskland kaldte man DDR for flere ting, alt efter politisk holdning. Nogle kaldte DDR „SBZ“ /Sowjetische Besatzungszone eller bare die Zone. Senere Ostdeutschland eller DDR. Springerpressen skrev altid „DDR“ (die sogenannte DDR). Berlin (Vest) blev kaldt Berlin, West- Berlin eller Berlin (West). Vesttyskland hed „Die Bundesrepublik Deutschland“, man brugte aldrig officielt forkortelsen BRD.
I dag hedder landet samlet Die Bundesrepublik Deutschland, men kaldes i daglig tale Deutschland.

Opad

Side 42: SSD/Stasi
SSD = Staatsicherheitsdienst (officielt sprog), Stasi (slang)
DDRs efterretningsvæsen, der overvågede borgerne i landet.
Når man taler om antallet af medarbejdere, der arbejdede for Stasi, drejer det sig om forsigtige skøn. I 1952 f.eks. ca. 4000, 1959 13.000, 1973 53.000. I 1980'erne taler man om 190.000. Heraf var der ca. 80.000 medarbejdere, der havde overvågning o. lign. som hovederhverv. Hertil kom ca. 110.000 „Inoffizielle Mitarbeiter“, „IMs“, (uofficielle medarbejdere) der informerede Stasi om systemkritiske aktiviteter/ mistanke om planlagt republikflugt i familie- eller private omgangskredse.
I Stasis arkiver befandt der sig oplysninger om ca. 6 millioner personer.

Side 44: F.D.J.
Freie Deutsche Jugend. Ungdomsorganisation i DDR (grundlagt 1946). Her blev DDR´s ungdom skolet ideologisk og der blev arrangeret mange fritidsaktiviteter. Langt størstedelen af DDRs ungdom var organiseret i FDJ, bl.a. fordi det kunne få konsekvenser af forskellig art ikke at være medlem af FDJ.

Opad

Side 66: American Sector

Efter krigens afslutning i 1945 forvaltede de fire besættelsesmagter (USSR, USA, England og Frankrig) i fællesskab Berlin. Byen blev delt op i fire sektorer, der indtil 1948 havde en fælles regeringsmyndighed, den allierede "Kommandantur". Men der opstod snart konflikter mellem de tre kapitalistiske allierede og det kommunistiske Sovjetunionen (USSR). Efter Berlin-blokaden (1948-1949) blev samarbejdet stærkt indskrænket og byen var i princippet opdelt i en østlig og en vestlig del - dog med forholdsvis fri passage mellem delene indtil 12.8.1961.
Det vedblev at være sådan, at franskmændene havde overherredømmet i den franske sektor, amerikanerne i den amerikanske etc.

Opad

Side 70: Autentisk foto af bus
I Kreuzberg forsøgte en bus den 12.5.1963 på samme måde som i filmen at køre igennem grænseafspærringen. Den blev beskudt fra alle sider, men chaufføren kørte videre, mens flygtningene kastede sig ned på bussens gulv. Ingen klarede flugten og mange blev hårdt sårede.

Opad

Side 92: Autentisk foto af Peter Fechter
Inspirationen til denne forfærdelige dødsscene har instruktøren uden tvivl hentet i de gribende billeder, der den 17.8.1962 gik verden rundt. En 18-årig ung mand, Peter Fechter, forsøgte at flygte over muren på denne måde. Efter at være blevet anskudt råbte han fortvivlet: „Helft mir doch!“
I 50 minutter lå han og forblødte ved muren, uden lægehjælp og uden at vagtposterne kom ud af deres skjul. Med livet som indsats forsøgte vest-berlinske politibetjente at kaste forbindinger ned til ham, men Fechter var for svag. Til sidst blev han båret bort døende.

Opad

Side 115: Plötzensee
Fængsel i Berlin (Charlottenburg). Her blev mere end 2000 politiske fanger henrettet i det Tredje Rige. Nogle deltagere i det mislykkede kupforsøg 20.7.1944 blev også henrettet her. Der findes i dag et museum i en del af fængslet.

Opad

Side 119: Westpass
„Westpass “betyder i filmen et pas, der er udstedt til en borger i Forbundsrepublikken Tyskland. Vest-Berlinere havde en særstatus og havde deres eget pas. Men kort efter bygningen af muren var det ikke længere muligt for vest-berlinere at tage til Øst-Berlin og DDR.
Man kunne anskaffe sig et Westpass selvom man boede i Vest-Berlin bl.a. ved adresseændring (man kunne have flere adresser).

Opad

Side 144: Ostvertrag
Kort tid efter murens bygning blev det umuligt for vest-berlinere at tage til Berlin (øst). I en kort periode 1963-1966 kunne de dog ved hjælp af „Passierschein-Regelung“ på visse helligdage tage på en dags besøg.
I 1971 blev der underskrevet en firemagtsaftale, der skulle lette trafikken mellem Forbundsrepublikken og Vest-Berlin (03.09).
30.09.1971 blev der underskrevet en aftale vedrørende post, 17.12 blev transitaftalen mellem DDR og Forbundsrepublikken underskrevet. 20.12 blev der underskrevet en aftale, der forbedrede rejse- og besøgsmulighederne.
I påsken i 1972, før den officielle ikrafttrædelse af aftalerne, bliver det muligt for vest-berlinere at tage på besøg i Øst-Berlin og DDR for første gang i 6 år. Det samme gjaldt i pinsen. 1 million vest-berlinere benyttede sig af lejligheden.
17.10: Transitaftalen træder i kraft
21.12: „Grundlagenvertrag“ underskrives. Man enes her om bedre „nabolandeforhold“, hvilket i praksis kom til at betyde humanitære forbedringer.

Side 144: Freikauf

Fra 1963 til den tyske genforening blev over 33.000 politiske fanger i DDR købt fri af Forbundsrepublikken. De blev løsladt og fik udrejsetilladelse mod en betaling i varer, olie eller hård valuta. Der var tale om en tysk/tysk deal, der foregik „i det skjulte“.

Opad