DER TUNNEL

 

Sacherklärungen

in alphabetischer Reihenfolge

 

A • B • C • F • H • I • J • O • P • S • W

A

Antiimperialistischer Schutzwall/antifaschistischer Schutzwall (se DDR-Ausdrücke)

American Sector: Efter krigens afslutning i 1945 forvaltede de fire besættelsesmagter (USSR, USA, England og Frankrig) i fællesskab Berlin. Byen blev delt op i fire sektorer, der indtil 1948 havde en fælles regeringsmyndighed, den allierede „Kommandantur“. Men der opstod snart konflikter mellem de tre kapitalistiske allierede og det kommunistiske Sovjetunionen (USSR). Efter Berlin-blokaden (1948-1949) blev samarbejdet stærkt indskrænket og byen var i princippet opdelt i en østlig og en vestlig del - dog med forholdsvis fri passage mellem delene indtil 12.8.1961.
Det vedblev at være sådan, at franskmændene havde overherredømmet i den franske sektor, amerikanerne i den amerikanske etc.

Autentiske hændelser, der er indarbejdet i filmen.

Tunnel: Der blev gravet flere tunneller under Berlin-muren. Denne film har hentet sit forlæg i den autentiske beretning om Tunnel 29. Hovedinitiativtageren til bygningen af denne tunnel var Hasso Herschel, der ville hjælpe sin elskede søster til Vest-Berlin. Det varede ni måneder at bygge den 145 meter lange tunnel fra Bernauer Straße i Vest-Berlin til Schönholzer Straße i Øst-Berlin. Det lykkedes for 29 mennesker at flygte fra DDR gennem denne tunnel og som i filmen støttede NBC Broadcast projektet økonomisk mod at få lov til at lave en dokumentarfilm om forløbet. Denne film er stadig tilgængelig bl.a. på link + billede fra filmen.

Side 15: Autentisk foto af den springende soldat.

Den 15. august 1961 flygter grænsesoldaten Conrad Schumann på samme måde som soldaten i filmen. Det autentiske spring fandt dog ikke sted ved Brandenburger Tor som i filmen, men på hjørnet af Ruppiner Straße/ Bernauer Straße i Wedding (der er i dag opsat en mindetavle på stedet).

Side 70: Autentisk foto af bus
I Kreuzberg forsøgte d.12.5.1963 en bus på samme måde som i filmen at køre igennem grænseafspærringen. Den blev beskudt fra alle sider, men chaufføren kørte videre, mens flygtningene kastede sig ned på bussens gulv. Ingen klarede flugten og mange blev hårdt sårede.

Side 92: Autentisk foto af Peter Fechter
Inspirationen til denne forfærdelige dødsscene har instruktøren uden tvivl hentet i de gribende billeder, der den 17.8.1962 gik verden rundt. En 18-årig ung mand, Peter Fechter, forsøgte at flygte over muren på denne måde. Efter at være blevet anskudt råbte han fortvivlet: „Helft mir doch!“
I 50 minutter lå han og forblødte ved muren, uden lægehjælp og uden at vagtposterne kom ud af deres skjul. Med livet som indsats forsøgte vest-berlinske politibetjente at kaste forbindinger ned til ham, men Fechter var for svag. Til sidst blev han båret bort døende.

Opad

B

Berlinsk: I Berlin „berlinert“ de indfødte, dvs. de taler berlinsk. Dialektens oprindelse kan henføres til "Meißmisches Deutsch", som er en saksisk variant af højtysk.
Da Berlin er en stor by og desuden har været delt findes sproget i mange afarter og er både en dialekt og en sociolekt (dvs. der kan bestå en sammenhæng både mellem sprog og geografisk tilhørsforhold og mellem sprog og socialt tilhørsforhold).
Karakteristisk for alle former for „Berlinsk“ er at „g“ som begyndelsesbogstav i et ord udtales som „j“ - berlineren siger altså „jut“" i stedet for „gut“, „janz“ i stedet for „ganz“. „Ich“ udtales „ick“ eller „icke“. „Auch“ udtales „ooch“, „ein“ udtales „een“, „klein“ udtales „kleen“. „Was“ udtales „wat“, „das(s)“ det. De nævnte bogstaver udtales på samme måde i lignende ord.
En typisk grammatisk ukorrekthed i forhold til det højtyske er forvekslingen af akkusativ og dativ.
I filmen taler Frau Merkel, Fritzis mor og Theo udpræget berlinsk.

Berlin-muren og flygtningestrømmen fra Øst

Man skønner at ca. 3,5 millioner mennesker flygtede fra DDR og Øst-Berlin mellem 1949 og august 1961. Det var særligt unge og veluddannede mennesker der flygtede (mange flygtede også på grund af „tvangskollektiviseringen“). En del mennesker, de såkaldte „Grenzgänger“, valgte at bo i DDR/Østberlin, men at arbejde i Vest, da lønningerne var højere og blev udbetalt i vestlig valuta.
Derved blev DDR´s økonomi voldsomt svækket.
Der bestod derfor - længe før 13. august 1961 - rygter om, at grænsen ville blive lukket.
I begyndelsen af august 1961 blev „Die Grenzgänger“ tvunget af DDR- myndighederne til at betale deres husleje og skat i DM. Derefter steg flygtningetallet endnu mere.

I juli 1961 flygtede 30.444 mennesker fra DDR og antallet af flygtninge vedblev at stige dramatisk i de sidste dage inden muren blev en realitet.

02.08 - 25.08 1961

• 02.08: 1.322 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
  DDR- myndighederne forstærker kontrollen og arresterer folk, de bl.a. mistænker for flugtforsøg.
• 03.08:1100 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 04.08: 1155 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde. Alle „Grenzgänger“ skal registreres og med virkning fra 1.8 betale husleje, strøm, gas, vand og offentlige gebyrer i DM.
• 05.08: 1283 flygtninge registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 06./07.08.: 3.268 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 08.08: 1741 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 09.08: 1926 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 10.08: 1709 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 11.08: 1532 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 12.08: 2400 registreres i flygtningelejren Berlin-Marienfelde.
• 13.08: I de tidlige morgentimer afspærrer enheder fra "Volkspolizei" og hæren grænsen mellem Berlin-Øst og -Vest.
  Fra nu af kræves en tilladelse, „Passierschein“, før DDR-borgere kan tage til Vest. De tidligere gennemgangssteder, „Übergangsstellen“, reduceres fra 89 til 13. Den fælles S-togtrafik stoppes og togene i Øst ender ved „Friedrichsstraße“ (som bliver et af overgangsstederne). Vestberlinere kan stadig besøge Østberlin ved at forevise et „Personalausweis“, men denne ret består ikke længe. Vesttyskere kan stadig få besøgstilladelse af en dags varighed.
  Snart begynder man at sikre grænsen med pigtråd og betonpiller.
• 14.08: Der indsættes flere tropper og paramilitære enheder ved grænsen. Brandenburger Tor lukkes som overgangssted på grund af såkaldte provokationer og lukkes af med pigtråd og betonpiller. Vandkanoner og tåregas indsættes mod vestlige demonstranter. Projektørlys oplyser grænsen om natten. Telefonforbindelsen mellem øst og vest afbrydes og det er kun muligt at få kontakt mellem øst og vest ved at telegrafere.
• 15.08: muren bliver til dels bygget af 1,25 m. høje betonplader. Besøgende vestberlinere kontrolleres nøje.
  Conrad Schumann springer som den første grænsesoldat over pigtråden ind i Vesten.
• 16.08: Muren udbygges. Det er ikke længere muligt som DDR-borger at få tilladelse til at rejse til vest.
• 17.08: Vestmagterne protesterer officielt og erklærer overfor Sovjetunionen muren for „illegal“ og en krænkelse af Firemagtsaftalen.
• 18.08: I løbet af natten bygges en betonmur tværs over Potsdamer Platz. Man vurderer at ca. 40.000 mennesker er beskæftiget med bygningen af grænsen.
• 21.08: Man begynder at tilmure vinduer etc. i huse i Øst, der ligger på grænsen mod Vest-Berlin. Man påbegynder at tvangsflytte de mennesker, der bor i for stor nærhed til grænsen (folk må pakke i stor hast).
• 23.08: Vest-Berlinere skal have „Passierschein“ (visum) for at rejse til Østen. Man reducerer overgangsstederne til 7 (4 til Vest-Berlinere, 2 til borgere fra Forbundsrepublikken og 1 til udlændinge).
• 24.08: Den første flygtning bliver skudt, da han forsøgte at svømme fra Øst-Berlin til Vest-Berlin.
• 25.08: For første gang affyres (advarsels)skud fra Øst mod folk i Vest.

Læs eventuelt om det videre forløb i: Hildebrandt, Alexandra: „Die Mauer. Zahlen. Daten“, Verlag Haus am Checkpoint Charlie, 2001.

Brandenburger Tor: En af Berlins gamle byporte, udført af C.G. Langhans (1788-91). På toppen står en skulptur, der forestiller en hestekvadrille (udført efter en model af G. von Schadow i 1794).
Brandenburger Tor er i dag en slags vartegn for Berlin. Da byen blev delt og senere da muren blev bygget, kom Brandenburger Tor til at ligge præcist på skillelinjen mellem Øst og Vest og fik derfor stor symbolværdi. Før murens opførsel og indtil den 14.8 var Brandenburger Tor et af gennemgangsstederne mellem Øst og Vest.

Opad

C

Checkpoint Charlie: Kontrolpunkt/ overgangspunkt i muren. Dette sted kunne benyttes af udlændige, diplomater og militærpersoner fra den Allierede hær. Dette check-point blev meget berømt, da amerikanske og sovjetiske panservogne her stod overfor hinanden i flere døgn. Amerikanerne havde 25.10.1961 på denne måde reageret på at DDR- myndighederne var begyndt at kontrollere vestallierede militærpersoner, der ville til Øst (dette stred mod Firemagtsaftalen). Efter nogle døgn trak de sovjetiske panservogne sig tilbage og den sprængfarlige politiske situation blev afværget.

Opad

F

F.D.J.: Freie Deutsche Jugend. Ungdomsorganisation i DDR (grundlagt 1946). Her blev DDRs ungdom skolet ideologisk og der blev arrangeret mange fritidsaktiviteter. Langt størstedelen af DDR´s ungdom var organiseret i FDJ, bl.a. fordi det kunne få konsekvenser af forskellig art ikke at være medlem af FDJ.

Freikauf: Fra 1963 til den tyske genforening blev over 33.000 politiske fanger i DDR købt fri af Forbundsrepublikken. De blev løsladt og fik udrejsetilladelse mod en betaling i varer, olie eller hård valuta. Der var tale om en tysk/tysk deal, der foregik „i det skjulte“.

Fünfjahresplan: DDR havde en socialistisk planøkonomi, hvilket vil sige, at planlægning af produktion, udvikling af produkter etc. blev fastlagt centralt og i et større tidsperspektiv - typisk med en fem års tidshorisont.
Det modsatte af planøkonomi er markedsøkonomi.

Opad

H

Hauptstadt der DDR: I DDR kaldte man Berlin (Øst) for „Hauptstadt der DDR“ eller i daglig tale „Die Hauptstadt“. Mange sagde også bare Berlin. Man kaldte Forbundrepublikken Tyskland for BRD og Berlin (Vest) for Westberlin. Og i DDR kaldte man selv landet DDR eller Die Deutsche Demokratische Republik.
I Vesttyskland kaldte man DDR for flere ting, alt efter politisk holdning. Nogle kaldte DDR „SBZ“ /Sowjetische Besatzungszone eller bare die Zone. Senere Ostdeutschland eller DDR. Springerpressen skrev altid „DDR“ (die sogenannte DDR). Berlin (Vest) blev kaldt Berlin, West- Berlin eller Berlin (West). Vesttyskland hed „Die Bundesrepublik Deutschland“, man brugte aldrig officielt forkortelsen BRD.
I dag hedder landet samlet Die Bundesrepublik Deutschland, men kaldes i daglig tale Deutschland.

Held der Arbeit: Hæderstitel i DDR

Opad

I

IM: se DDR-sprogbrug

J

Juniaufstand - 17. juni 1953: 15. og 16. juni 1953 protesterede arbejderne i DDR med en stor strejke mod beslutningen i„Ministerrat der DDR“ om bl.a. at hæve arbejdsnormen med 10% ( hvilket betød lønnedgang). Strejken udvidede sig og blev til en generel opstand mod parti og myndigheder. Man krævede regeringens tilbagetræden, frie valg, dannelsen af fagforeninger og lov til at rejse/flytte frit i hele Tyskland. Den sovjetiske "Militärkommandant" erklærede undtagelsestilstand og sovjetiske panservogne blev sat ind på at nedkæmpe oprøret.

20. juli 1944: I 1944 planlagde en gruppe officerer et kup og et attentat mod Hitler. Claus von Stauffenberg, der havde umiddelbar tilgang til Hitlers hovedkvarter, udførte attentatet og fløj derefter direkte til Berlin for at være med til at lede det videre forløb. Den anbragte bombe eksploderede, men Hitler undslap og attentatet/kuppet mislykkedes. Stauffenberg blev skudt uden proces og de øvrige officerer blev henrettet bl.a. i fængslet i Plötzensee.

Opad

O

Ostvertrag: Kort tid efter murens bygning blev det umuligt for vest-berlinere at tage til Berlin (øst). I en kort periode 1963-1966 kunne de dog ved hjælp af „Passierschein-Regelung“ på visse helligdage tage på en dags besøg.

Opad

P

Plötzensee: Fængsel i Berlin (Charlottenburg). Her blev mere end 2000 politiske fanger henrettet i det Tredje Rige. Nogle deltagere i det mislykkede kupforsøg 20.7.1944 blev også henrettet her. Der findes i dag et museum i en del af fængslet.

S

Schönwalder/ Schönholzer-Straße: I filmen kaldes gaden Schönwalder Straße, men rent geografisk kan der kun være tale om Schönholzer Straße (Kort)

SSD = Staatsicherheitsdienst (officielt sprog), Stasi (slang)
DDR´s efterretningsvæsen, der overvågede borgerne i landet.
Når man taler om antallet af medarbejdere, der arbejdede for Stasi, drejer det sig om forsigtige skøn. I 1952 f.eks. anslår man, at der var ca. 4000, i 1959 13.000 og i 1973 53.000 .
I 1980'erne taler man om 190.000. Heraf var der ca. 80.000 medarbejdere, der havde overvågning og lignende som hovederhverv. Hertil kom ca. 110.000 „Inoffizielle Mitarbeiter“, „IMs“, (uofficielle medarbejdere) der informerede Stasi om systemkritiske aktiviteter/ mistanke om planlagt republikflugt i familie- eller private omgangskredse.
I Stasis arkiver befandt der sig oplysninger om ca. 6 millioner personer.

Stalinallee: Stor boulevard i Berlin (øst), hvor husene er bygget i typisk østeuropæisk- kommunistisk prunkstil (også kaldet konditorstil). Gaden blev opkaldt efter Sovjetunionens leder Josef Stalin, der døde i 1953. Efter opgøret med Stalintiden blev gaden omdømt til Karl-Marx-Allee (som den stadig hedder).

Opad

W

Westpass: betyder i filmen et pas, der er udstedt til en borger i Forbundsrepublikken Tyskland. Vest-Berlinere havde en særstatus og havde deres eget pas. Men kort efter bygningen af muren var det ikke længere muligt for vest-berlinere at tage til Øst-Berlin og DDR.
Man kunne anskaffe sig et Westpass, selvom man boede i Vest-Berlin, bl.a. ved adresseændring (man kunne have flere adresser).

Opad