TANNÖD

 

DIE SPRACHE IM ROMAN

Lad os starte med titlen, der umiddelbart kan virke fremmed på læseren, ikke kun for fremmedsprogede. »Tannöd« er et billedrigt stednavn der er sammensat af ordene »Tanne« og »öde«. Et øde og menneskeforladt sted i skoven, omringet af grantræer.
Handlingen i Tannöd forgår altså i et afsidesliggende landbrugsområde i det bjerg- og skovrige, konservative og katolske Bayern, nærmere betegnet regionen Oberpfalz.
Vi befinder os i en landsby, hvor ernæringsgrundlaget er landbrug, og hvor de naturlige forudsætninger er så vanskelige, at det kræver hårdt arbejde og disciplin for at kunne overleve (se også interview s. 127).
Dette univers afspejler sig naturligvis også i sproget, hvor en række ord og begreber fra dagligdagen danner rygraden i beskrivelsen af dette samfund. Disse kernebegreber anser vi for så væsentligt, at vi har valgt kun at glosere dem første gang de optræder i teksten, selvom de optræder hyppigt og med jævne mellemrum. Meningen er, at læseren lærer disse udtryk og gør sig fortrolig med dem.

Gloseringsprincippet har ellers været at gentage glosen efter et passende stykke tid, ca. 20 sider. Det gør det nemmere at arbejde med uddrag af bogen, selvom vi synes, at romanen netop er så velegnet, fordi den kan læses i sin helhed.
Udgangspunktet for udgivelsen og gloseringen har været, at sproget som sådan ikke er specielt vanskeligt, og at bogen derfor umiddelbart er forståelig på gymnasialt niveau.

 

Følgende begreber har vi udvalgt som kernebegreber:

 

1. Stadel (S. 9) lade. »Stadel« er et bayrisk udtryk, ellers bruger man på tysk »Scheune«.
2. Hof (S. 11) gård. Ligesom på dansk forkorter man i daglig tale ordet »Bauernhof/bondegård«.
3. Vieh (S.16) kvæg
4. Magd (S. 19) tjenestepige på en gård
5. Bauer (S. 20) bonde
6. Knecht (S. 22) karl, landbrugsmedhjælper
7. Acker (S. 41) ager, mark
8. Landwirtschaft (S. 61) landbrug

 

Man kunne sikkert argumentere for flere kernebegreber. For eksempel er træ en vigtig indtægtskilde, og flere gange bliver der omtalt, at familien sanker brænde: sie sind im Holz.
»Stroh« hører ligeledes til hverdagen på en gård. Desuden »Wiese«, »ackern« eller det bayriske udtryk for »Bauernhof«, »Sachl«. At bønderne bliver omtalt med navnet på deres gård, kunne vi ligeledes have valgt som kernebegreb. »Tannöder« eller »Oberöder« er dog gloseret hver gang.

Ordet »Stall« har vi ikke gloseret, da det er umiddelbart forståeligt.

 

 

DEN BAYRISKE DIALEKT

 

Sproget i romanen er bayrisk, en meget markant sydtysk dialekt. Det mest markante ligger i klangen, som man i sagens natur ikke kan gengive i bogform. Tannöd er dog udkommet som lydbog, og det kan anbefales at anskaffe et eksemplar for at give eleverne et mere sanseligt indtryk (Andrea M. Schenkel: Tannöd, gelesen von Monica Bleibtreu, Hörbuch Hamburg 2008 - udgivelsen fik »Deutscher Hörbuchpreis 2007«, skuespilleren Monica Bleibtreu døde i 2009)

Men bayrisk har også præget skriftsproget i bogen. For det første er der en række specielt bayriske udtryk, fx »Trud«, »Sachl«, »Rohrnudel«,»radeln« osv, En dreng er i Bayern »ein Bub« i stedet for »Junge«, en pige ofte »ein Mädel« i stedet for »Mädchen«. Disse udtryk er gloseret og burde ikke give større forståelsesproblemer.

For det andet er sproget ikke altid grammatisk korrekt. Personer i bogen taler dialekt i forskellig grad, alt efter uddannelse, alder og social status. Mest dialekt finder vi hos Hans Hauer, Georg Hauers søn, og hos præstens husholderske Maria Lichtl, mens øvrighedspersoner, som læreren, præsten eller borgmesteren prøver at tale så korrekt som muligt, d.v.s. så »hochdeutsch« som muligt. De øvrige personer i bogen ligger sprogligt et sted imellem disse poler.
På den måde kan den samme genstand blive benævnt forskelligt, alt efter hvem der taler.
Et godt eksempel er ordet »maskinhuset«, som i bogen optræder i tre forskellige varianter.
Vi finder udtrykkene »Maschinenschuppen« og »Maschinenhäuschen« og endelig den bayriske variant »Maschinenhäusl«, som er dannet med den bayriske forkærlighed for diminutiver der lyder mere nuttet og har mere klang. Alt bliver til en sød lille ting ved at sætte endelsen »l« på. Navnet »Hans« bliver selvfølgelig til »Hansl« (lille Hans), men også cyklen eller endda døren bliver gjort lille på samme sproglige måde: das »Radl«, das »Türl« (i stedet for »Rad« og »Tür«).

En gennemgående grammatisk fejl er den manglende anvendelse af genitiv:

»... nur der Kleine, der hing bereits nach fünf Minuten an der Marie ihrem Rockzipfel.« (S. 24).
Korrekt: »... nur der Kleine, der hing bereits nach fünf Minuten an Maries Rockzipfel.«

»Dem Sterzer seine Dagmar ist mit ihrer Mutter...« (S. 65)
Korrekt: »Sterzers (Tochter) Dagmar ist mit ihrer Mutter...« . Oder »Die Tochter des Sterzers…«

Dette er ikke specielt bayrisk, det findes også i andre tyske dialekter, og brugen af stedord i stedet for genitiv er heller ikke ukendt på dansk.

 

En anden bayrisk variant er, at for- eller mellemstavelsen »ge« bortfalder i particip perfekt (kort tillægsmåde). Det sker her i bogen dog kun ved de personer, der taler mest udpræget dialekt. Eksempler:

»mehr hats nicht braucht« (S. 18/19)
Korrekt: »mehr hat sie nicht gebraucht«

»Dass alle umbracht worden sind.« (S. 65)
Korrekt: »Dass alle umgebracht worden sind.«

»Auszahlt hat den der Alte.« (S. 100)
Korrekt: »Ausgezahlt hat den der Alte.«

»…die ihm was bracht haben.« (S. 101)
Korrekt: »…die ihm was gebracht haben.«

 

De nævnte eksempler kan desuden illustrere to andre sproglige særheder: »hats« i stedet for »hat sie« er en typisk bayrisk forkortelse, som forekommer mange gange i teksten, fx »Wissens« (»Wissen sie«), »warens« (»waren sie«) eller »wenns« (»wenn sie«).

 

Det er også et bayrisk særkende at erstatte personlige pronominer med andre stedord.

»Auszahlt hat den der Alte.«

Helt korrekt skulle sætningen lyde:»Ausgezahlt hat ihn der Alte.«

Andre eksempler for dette:

»Den kenne ich, der war schon….« (S. 47)

Korrekt: »Ich kenne ihn, er war schon…«

»Wäre der Hauer nicht dabei gewesen, hätte der das Stroh…« (S. 70) Korrekt: »Wäre der Hauer nicht dabei gewesen, hätte er das Stroh…«

 

En anden bayrisk variant er brugen af »wie« som tidsbestemt konjunktion i stedet for »als«. Vi har gloseret det flere gange i teksten, når »wie« blev brugt på den måde, fx: »Wie mein Mann und der Lois auf unseren Hof…« (S. 76), men ikke helt konsekvent.

"Wie ich die toten Körper gesehen habe,…" (S. 70) er på korrekt tysk: »Als ich die toten Körper gesehen habe,…«. Vi har skønnet, at dette ikke skaber problemer hos læseren.

 

Endelig forekommer der i afsnittet om Maria Lichtl et par udtryk, der er stavet som man udtaler dem på bayrisk. Disse er gloseret.

1. »dass ich net lach« = »dass ich nicht lache«
2. »mit an Brief« = »mit einem Brief« (læg mærke til, at vokalen »a« er lang, altså aan)
3. »zwischen Finster og Siegstmined« = »zwischen Finster und Siehst mich nicht« (ordspil)

Vi henviser i øvrigt til vores tysk-tyske glosering, som var udgangspunkt for vores overvejelser om gloseringen, og som er blevet afprøvet på både flere hold på VUC og i en enkelt gymnasieklasse (2. g)

 

Nach oben