PÜNKTCHEN UND ANTON

 

VORWORT

Pünktchen og Anton er meget gode venner. Derfor står det lysende klart for Pünktchen, at hun må hjælpe Anton med at skaffe 1000 DM. Dem skal han nemlig bruge til en ferie ved havet med sin mor, så hun kan blive rask og komme tilbage til jobbet i iscaféen. I mellemtiden vikarierer Anton om aftenen for sin mor, men det går ud over sengetid og lektier, og det sker, at Anton falder i søvn i skolen. Da Anton oven i købet lader sig friste af en værdifuld lighter i ægte guld i Pünktchens hjem og derfor for alvor kommer i vanskeligheder, tager Pünktchen affære. Hun beslutter at skrabe penge sammen som gademusiker ved storbyens undergrundsbane. Men desværre har et par drenge fra skolen fået nys om Pünktchens aktiviteter...

Pünktchen und Anton er en varm og humoristisk historie om venskabet mellem to børn på 10 år, der hver på sin vis handler grænseoverskridende, ikke ud fra egoistiske motiver, men for at hjælpe en anden. De unge sætter dermed på flere niveauer spørgsmålstegn ved forældrenes måde at handle på og får de voksne til at revurdere deres handlemåder. Det gælder både Antons mor, der fortier eksistensen af Antons far, og også Pünktchens forældre, der er så travlt optaget af karriere og velgørenhedsarbejde for børn i den tredje verden, at specielt moderen har mistet fornemmelsen for sin datters problemer og behov for nærvær.

Der findes kun et ret begrænset antal udgivelser af film for folkeskolen og overgangen fra folkeskolen til de gymnasiale uddannelser. Det hænger bl.a. sammen med, at mange tyske film for aldersgruppen af 13 – 15-årige sprogligt ikke synes at matche de kompetencer, eleverne har efter 1 til 4 års undervisning i tysk. Det ville dog være synd ikke at udnytte den fascination, filmmediet udøver på de unge, og samtidig bruge deres billedkompetencer som en oplagt ressource i forhold til fremmedsprogstilegnelsen.
Pünktchen und Anton foregår i et alment tilgængeligt univers. Det gennemgående tema, venskabet mellem to børn, kan elever i 9. – 10. klasse og i 1.g samt 1. hf forholde sig til, også på tysk – ud fra egne erfaringer og ikke mindst i relation til eksisterende undervisningssystemer.
Det er min erfaring, at eleverne i de ældste klasser gerne arbejder med genrer, hvor børn er hovedpersonerne, som fx i eventyr. Netop den aldersmæssige distance muliggør ofte refleksionen over egen barndom og problemer, der er forbundet hermed, og som jo i reglen rækker ind i senere perioder af livet.
Filmen kan bruges til at tematisere emner som fx unges forhold til deres forældre, sociale skel, ærlighed, moral og kønsroller. Og da filmen er fyldt med humor og positiv handlekraft, kan den forhåbentlig også bidrage til at nuancere stereotyperne om alvorstyngede, korrekte tyskere.
Man kan arbejde med Pünktchen und Anton som tematisk perspektivering eller som optakt til emner, der med afsæt i de tilhørende opgaver kan udvides efter behov og dermed kan udgøre selvstændige undervisningsforløb. Det vil også være oplagt at bruge udgivelsen som forberedelse og pensum til FSA og FS10 i 9. hhv. 10. klasse og i overgangsfasen mellem folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.

Af hensyn til målgruppen er gloseringen tæt. Der er ligeledes taget hensyn til, at man måske vil læse forskellige scener i bogen. Derfor forekommer samme glose flere gange. Gloserne er i det hele taget tænkt som en hjælp til eleverne, så de i første omgang kan koncentrere sig om at læse drejebogen og samtale om den. Gloseindlæringen er et kapitel for sig, som der ikke ved gloseringen direkte er taget hensyn til. Det har været målet, at eleverne gradvist skal lære sig gættestrategier, således at gloser, der på tysk og dansk ligger meget tæt op ad hinanden, ikke er opgivet.

Der er ikke opgaver i selve drejebogen, til gengæld ligger der en bred vifte af opgaver på tyskforlagets hjemmeside: www.tyskforlaget.dk.
Opgaverne er lavet ud fra det grundsyn, at sprog er til for at skabe mening, og at det læres ved, at der handles med sproget. Fokus er derfor på opgaver, der motiverer eleverne til at bruge sproget aktivt og som muliggør autentisk kommunikation. Desværre oplever vi som lærere ofte, at kommunikationen strander på elevernes manglende ordforråd eller kendskab til „Redemitteln“ og mod på at kaste sig ud i sproglig usikkerhed. Der er derfor lavet ekstra mange opgaver, der skal forberede eleverne konkret på at forholde sig til og kunne tale og skrive om filmens emner.

Til drejebogen hører en særskilt skolelicenseret DVD, som man kan erhverve sig. DVD´en har valgfri tyske, danske eller ingen undertekster.