MASKEN

 

Vorwort

›Fasching‹ af Gerhart Hauptmann har for os været katalysatoren til denne antologi. Den fascinerede os umiddelbart, fordi den giver rige muligheder for i undervisningen at arbejde sig fra det refererende til det reflekterende plan, da den rejser nogle fundamentale, moralske spørgsmål. Selv om novellen er mere end 100 år gammel (udgivelsesår 1887) virker problemstillingen på ingen måde forældet, og man kan med held sammenstille denne ældre tekst med den nutidige ›Zuckererbsen‹ i denne antologi. I begge historier søger de mandlige hovedpersoner deres egen hæmningsløse tilfredsstillelse ved at afprøve muligheder og spille roller og opdager først for sent, at der ved deres projekter er omkostninger, som de må betale.

Fasching som tiden, hvor det er muligt at afprøve forskellige roller, teste omverdenens reaktion på disse og måske få sagt sandheder, som man ellers ikke ville turde fremkomme med, fandt vi spændende, og langsomt kom fokus til at ligge på maskens mange facetter. Vi har i antologien samlet tekster, hovedsagelig moderne, hvor maskemotivet indtager en central rolle.

At iføre sig en maske betyder at man tilslører sin egen identitet, eller den, man tror, man har over for omverdenen. Det kan bero på et bevidst valg og kan således tjene til at afprøve andre muligheder på det personlige plan. En hemmelig drøm kan udleves f.eks. erotisk, eller der kan være tale om overskridelse af grænser, hvorved der skabes en psykisk ventil.
På det samfundsmæssige plan har karnevallet ligeledes virket som en ventil, da der historisk set er en tradition for, at det på den tid af året er tilladt at fremføre kritiske sandheder om samfundet og magtstrukturerne. I Tyskland er det under karnevallet skik og brug at holde ›Büttenreden‹, hvor man har mulighed for at give udtryk for sine kritiske synspunkter i en humoristisk/satirisk form. Karnevallets mulighed for ombytning af roller i samfundet, således at ›de små‹ kan spille ›de store‹ og udlevere de sidstnævnte til spot og spe (grotesk realisme/latterkultur), har allerede i middelalderen været et vigtigt middel både for magthaverne og de afmægtige til at bevare status quo og alligevel give luft.
At bære maske kan imidlertid også være en sygdom. Det er tilfældet, når det ikke er muligt at afføre sig masken, uden at personligheden krakelerer. I sådanne tilfælde gives der forskellige overlevelsesstrategier. Man kan foretage sig forskellige rituelle handlinger, som kvinden gør i ›95o‹ , eller man kan, som i Experiment, forholde sig klinisk/kynisk analyserende til sit eget følelsesliv, som om det var et klædeskab med hylder, som man blot skal have orden i.
På den anden side viser novellen ›Marlies Scholtz - Die Schule für die Dame‹, hvordan masken kan vende negativt ladede situationer til positive løsninger. I novellen ›Rudernde Hunde‹ indgår karnevallet på en humoristisk måde - ganske vist som en biting - men personerne har deres problemer med mulighederne.
Én af historierne i antologien, ›Glas‹, åbner et perspektiv til, hvad der vil ske, hvis alt, hvad der kan kaldes maske, pludselig er borte. Er tanken skræmmende eller befriende? Det kan lede frem til en diskussion af, om masken er en nødvendighed, hvis man vil bevare en vis form for integritet.
Komplicerede sammenhænge af psykologisk art kan på en fin måde illustreres ved hjælp af masker, som det sker i ›Pilger‹.
Litterære værker kan vel generelt anskues som et maskespil, når de forskellige fiktive personer tildeles en maske, som benyttes til at gennemføre et bestemt spil, der udtrykker forfatterens opfattelse.

Med hensyn til valg af illustrationer spiller maskemotivet en væsentlige rolle. Maskebilledernes primære funktion er at understøtte og supplere forfatterens behandling af temaet. Hvad angår billedmaterialet til de to sidste tekster i antologien, har vi valgt billeder både ud fra ovennævnte betragtninger og ud fra andre hensyn. I ›Zuckererbsen‹ beskrives et billede af den tyske ekspressionistiske maler Max Beckmann. Vi har valgt at gengive dette, fordi det spiller en central rolle for forståelsen af hovedpersonens situation. For at holde stilen, og fordi vi finder Beckmann eminent som maler, har historiens øvrige illustrationer også ham som ophavsmand. Den ældste historie i denne tekstsamling, ›Fasching‹, er illustreret med billeder af Brueghel. Han stammer ganske vist fra en endnu ældre tid, men hans billeder udstråler dels en stemning, dels giver de mulighed for fortolkning af komplekse sammenhænge, der stadig ikke kan frakendes gyldighed.
Billederne er også valgt med henblik på deres analyse- og fortolkningsmæssige potentiale.

På adressen www.tyskforlaget.dk har vi lagt opgaver til de forskellige tekster. Her er både tale om traditionelle opgaver/oversættelser og opgaver, hvor eleverne anspores til at arbejde kreativt med afprøvning af og forholden sig til forskellige roller. Der er endvidere opgaver, hvor antologiens billeder inddrages.
På samme adresse er der links til tekster på nettet, som tematisk passer til antologien samt forslag til supplerende materiale, der kan inddrages sammen med læsningen af teksterne.
Temaet ›Masken. Rollen und Möglichkeiten‹ rummer muligheder for tværfagligt samarbejde med adskillige fag, f.eks. dansk, andre sprogfag, psykologi, billedkunst, drama, musik og film & TV. På nettet har vi givet vores bud på tværfaglige muligheder med dansk, men kun fantasien sætter grænser.

Teksterne er gloseret tæt for at give eleverne og læreren mulighed for at lægge hovedvægten af arbejdet på tekstbehandlingen. Substantiverne er angivet med genus og pluralisform. Ved angivelse af verberne har vi tilstræbt at bruge infinitivformen, dog har vi enkelte steder anvendt participialformer, hvor vi har anset det som gavnligt for elevernes forståelse af glosen. I forbindelse med verber, der er sammensat med über-, um-, unter- eller durch- er trykket markeret. Ligeledes er der trykangivelse ved visse småord, der erfaringsmæssigt kan volde problemer.

Denne antologi henvender sig primært til elever på B- og A-niveau. En del af teksterne vil dog på grund af den tætte glosering kunne læses allerede i 1.g. Katrin Askans tekst ›95o‹ er på grund af sit enkle sprog en oplagt tekst på C-niveau, omend en fuldgyldig fortolkning af teksten kræver større sproglige evner og et højere abstraktionsniveau. Teksten appellerer derfor i høj grad også til elever på B- og A-niveau.