Afsnit, Filminddeling

Billedbetydning

(Bildbedeutung, f.)

Referentiel

(referenzielle Bildbedeutung, f.)

Billedet har udelukkende en på forhånd fastlagt betydning.
Dvs. "en stol er en stol".

Metonymisk
eller "mindst mulige"

(metonymische Bildbedeutung, f.)

En detalje eller et udsnit bestemmer helheden (se billedbeskæring/ nær).
Fx er et nærbillede af en furet hånd, som rystende holder om en øl og en cigaret uden filter et metonym på alkoholmisbrug. Kan let forveksles med metafor.

Metaforisk
eller "billedets medbetydning"

(metaphorische Bildbedeutung, f.)

Billedets medbetydninger

Synspunkt

(Gesichtspunkt, m.)

Fælles

(Gemeinsamer Gesichtspunkt)

Billedet, som tilskueren ser, kan også ses af de andre personer.

Personligt

(Persönlicher Gesichtspunkt)

Billedet viser noget, som kun nogle af filmens personer kan se eller ved.
Flash backs og drømme har personligt synspunkt, fordi det netop kun er én person, som ser eller oplever handlingen.

Format

(Format, n.)

Hi8 video

(Hi8-Format, n.) ['haI-]

Et lille filmformat, hvis detaljeskarphed og farvegengivelsesevne ikke står mål med "biografformatet" 35 mm.
 
Hi8 er - og har især været - dokumentarfilmens varetegn. I dag er formatet så småt på vej ind i de store filmproduktioner, hvor det (endnu) signalerer nærhed, realisme og modernitet samt brud med traditionen.

Hi8 bruges ikke mindst ofte i vekselvirkning med 35 mm og kan her være med til at præge filmens samlede form og indhold, idet

-          skift fra 35 til 8 mm virker (ubevidst) som et brud i det samlede forløb på seeren. Herudover påpeger filmskaberen med vekselvirkende brug af 8 hhv. 35 mm, at

-          der er flere forskellige "tråde" og historier i filmen,

-          at

Eks.
Tom Tykwer lader i "Lola rennt" konsekvent de to filmformater støde sammen (=kontrapunktisk brug af formatet), således at scener med fx Lola og Manni er optaget i storformat. Formatets iboende "storhed" -35 mm- giver indtryk af tryghed og uforstyrrethed, mens scenerne med Jutta og Lolas fader er optaget med et rystet, lidt ufokuseret 8 mm-format, som lægger en urolig aura om personerne.

35 mm normalformat

(Realfilm, m.)

Set Up (Set Up, n.)

Pay Of (Pay Of, n.)

Synsfelt, Billedbeskæring

Synsvinkel

(Gesichtswinkel, m.)

Normalperspektiv

(Normalperspektive, f.)

Kameraet er i øjenhøjde med personerne.

Bruges til at vise, at personerne er jævnbyrdige og ikke dominerende/ underkastet hinanden.

Normal synsvinkel svarer til den måde, vi oplever andre mennesker på, når vi fx går forbi dem på gaden, eller når man sidder sammen omkring et bord.
Brug af normalperspektivet i film vil oftest have den virkning på os, at vi opfatter skildringen som en "neutral standardsituation" – som vores underbevidsthed forbinder med ufarlighed og balance.

Frøperspektiv

(Froschperspektive, f.)

Kameraet ser personene nedefra.

Får den viste person til at fremstå som magtfuld eller truende.

Fugleperspektiv

(Vogelperspektive, f.)

Kameraet ser personerne ovenfra.

Bruges til at vise, at de personer, vi ser, er svage, undertrykte og måske næsten lænket fast til jorden.

Billedkomposition

(Bildkomposition, f.)

Gyldent snit

(Goldener Schnitt, m.)

Det væsentlige i billedet er placeret ca.2/3 inde i billedets ramme.

Giver indtryk af balance, ligevægt og harmoni

Vandret linie

(Waagerechte(r), adj.)

Udtrykker ro, orden, stabilitet i billedet.

Lodret linie

(Senkrechte(r), adj.)

Virker truende, udtrykker magt. Kan få personerne til at virke indespærrede.

Diagonal linie

(Diagonale, f.)

Udtrykker action, fart, spænding og udvikling

Hvilende trekant

(Ruhendes Dreieck, n.)

Udtrykker ro, stabilitet og orden.

Trekant på spidsen

(Balancierendes Dreieck, n.)

Udtrykker disharmoni, usikkerhed og dramatik.

Indramning

(Einrahmung, f.)

En del af billedfladen dækkes.
Den genstand eller person, som er brugt til at indramme med, har en nærmere tilknytning til det indrammede. Herved opstår ofte en metonymisk eller metaforisk billedbetydning mellem elementerne i billedfladen.

Filminddeling

(Filmgliederung, f.)

Indstilling

(Einstellung, f.)

Den korteste enhed i film: enkeltbillede for enkeltbillede.

Filmens 'indstilling' svarer til en sætning.i bogen.

Scene

(Szene, f.)

Sammenkædningen af flere indstillinger danner en scene.

Scenen består af en nærmere afgrænset handling, som overholder tidens, stedets og handlingens enhed. Springes der i én af disse størrelser, forekommer sceneskift.

Filmens scene svarer populært til et afsnit i en roman.

Der er 10 gange færre scener end indstillinger i en film på 1½ time; = ca. 100.

Sekvens

(Sequenz, f.)

Sammenkædningen af flere scener (fx som følge af sceneskift) efter hinanden danner en sekvens.

Sekvensen er altså længere end både indstilling og scene – populært kan en filmisk sekvens sammenlignes med et helt kapitel i en roman.

Billedbeskæring

(Bildschnitt, m.)

Supertotal/total

(Supertotale/ Totale, f.)

Viser især personernes miljø og omgivelser. Personerne ses i supertotal i (mindst) fuld kropsstørrelse.

Bruges som bindemiddel mellem sekvenser.

Kendetegn for total: billedet er beskåret lige over og under de medvirkende personer i filmen

Halvtotal/halvnær

(Halbtotale, f./
Halbnahaufnahme f.)

Viser populært mere af personerne i forgrunden end af miljøet i mellem- og baggrund. Viser 2/3 til ½-delen af en person.
Er den almindeligste type beskæring ved dialog mellem personerne i filmen. Jo mere 'nær', vi er på personerne, desto mere personlige og nærværende forekommer deres sorger, glæder, bekymringer og reaktioner at være.

Nær/ultranær eller close up

(Nah-/Ultranahaufnahme, f.)

Beskæringen er foretaget således, at vi er helt 'tæt' på personerne: Hænder, ansigt m.v. vises i (mindst) fuld størrelse.
Viser personernes reaktioner (angst, glæde, bekymring m.v.) og bevirker, at miljøet og omgivelserne lukkes ude.

Fremmer identifikation med en person, betoner en persons psykologi.

Synsplan

(Gesichtsstufe, f.) x

Vidvinkel

(Weitwinkel, m.)

 For-, mellem- og baggrund i billedet er skarp. Brug af vidvinkel får afstanden mellem genstande og personer i billedfladen til at virke lang. (Der er tydelige overgange mellem for-, mellem- og baggrund)

Bruges enten til at

–         iscenesætte miljøet eller personernes omgivelser i totalindstillingen

–         fortegne personer eller genstande ved at placere dem meget nær kameraet

–         markere modsætningsforhold mellem de personer eller genstande, som befinder sig i for- mellem- og baggrunden af billedfladen

Normal

 Normalt synsplan svarer til den måde, vi selv oplever personer og genstande på.

Tele

 Presser billedfladens for- mellem- og baggrund sammen.

–         bruges ofte til nærbilleder

–         virker "udvælgende", dvs. får fokusobjektet til at fremstå kraftigt eller vigtigt i billedet

–         virker mere (hemmeligt) iagttagende end vidvinkel: Al opmærksomhed samler sig om den person eller genstand, som skildres.

Point Of View (POV), synspunkt

Tid

(Zeit, f.)

Fastmotion

Slowmotion

(Zeitlupe, f.)

Tidsforkortelse

Tidsforlængelse

Tidsoverspring

Montage

Klip

(Schnitt, m.)

Kontinuitetsklip

(Continuity-Schnitt, m.)

Shot-reverse-shot

Jump cut

Split-screen

Krydsklip

(Cross-Cutting, n.)

 Kamerabevægelse

(Kamerabewegung, f.)

Mise-en-scene

Kameraet er hverken i bevægelse eller bliver ført, men befinder sig helt i ro. Mise-en-scene

–         affotograferer neutralt, iagttager, registrerer passivt scenariet.

–         svarer til den måde, vi selv iagttager noget på, når vi ikke ændrer blikretning, drejer hovedet etc. 

–         skildrer iagttagende scenariet, men er ikke selv med i handlingen, som tilfældet fx er ved tracking shot. 

Tracking shot

Kameraet er enten fastgjort på skinne og følger i bevægelse et bevægeligt motiv,
eller kameraet optager et motiv i bevægelse fra eksempelvis en kørende bil. Både kamera og motiv er altså i bevægelse, hvilket medfører

–         stor dynamik og indtryk af bevægelse, der her skal forstås som det modsatte af stilstand

–         spændingsoptrapning i historien

–         på det psykologiske virkningsplan skaber denne type kamerabevægelse identifikation mellem beskuer og den person, som er i bevægelse.

Crane shot

Motivet er optaget fra en kran, dvs. højt oppefra - heraf betegnelsen!
Crane shot vil altid vise motivet i stejlt  fugleperspektiv og kan

–         få de skildrede personer til at fremstå små og undselige pga. den lange og høje optagelsesafstand

–         fremstille personerne som naglet fast til jorden, "tynget af tyngdekraften"

–         på det metaforiske plan skabe overensstemmelse mellem personer, der optages i crane shot, og den karakter/ den form/ det udseende, jorden har

Wipe

Stil og genre

(Stil m.
und Gattung, f.)

Ekspressionisme

(Expressionismus, m.)

 Tysk filmekspressionisme (1920-25) beskæftiger sig med psyken, mørkets kræfter, set gennem et afmægtigt menneskesind.
Disse film er ikke-naturalistiske, kulisserne består af forvredne former og styrtende, faldende linjer. Den ydre, forvredne form er metafor på menneskets indre, kaotiske tilstand.

Menneskekroppen indgår i den traumatiske iscenesættelse.

Læs mere på:
http://www.ipool.de/100kino/ samt

http://www.filmgeschichte.de/_main.htm

Postmodernisme

(Postmodernismus, m.)

Animation

(Animation, f.)

Iscenesættelse
(Inszenierung, f.
Iscenesætte: In Szene setzen)

"Hvordan er det lavet" - dvs. hvilke midler er taget i brug for at fremvise personer eller handlingsforløb på én måde frem for en anden?

I. er en antagelse om, at filmproducenten har truffet en række valg og fravalg i sin måde at tegne personer, temaer og handling op på.

Huskeregel: "Intet i filmen er tilfældigt, alle detaljer planlagt"

Eller: "Det er ingen tilfældighed, at hovedpersonen ryger cigar" ( = et valg, som passer til denne person som type og karakter: gammeldagshed, konservativisme, fastholdelse af gamle kønsroller osv.)

Eks.

I "Lola rennt" kan man tale om, at fx Manni er iscenesat på én bestemt måde: hans ludende gang, hans beklædning (kæde i bukserne, slidte jeans= lav social status, måske halvkriminel), hans afmægtige måde at slå telefonrøret mod boksens telefonapparat på (= ufokuseret og umålrettet vrede og aggression, manglende evne til at handle og tænke klart i en presset situation)

Form
(Form, f.)

Angår iscenesættelse. Filmens brug af stilistiske midler, som styrer dens form og udtryk i en bestemt retning.
Med til filmens form hører bl.a.

–         hvordan billedkompositionen er i de enkelte indstillinger, scener og sekvenser

–         hvordan der er klippet

–         hvordan synspunkt, synsvinkel, billedbeskæring osv. er organiseret, dvs. kort sagt: alle aspekter, som vedrører iscenesættelsen.

Filmens form er indholdsbærende, hvilket flg. eksempel kan illustrere: Eks.

Brug af  8 mm format i "Lola rennt" tikendegiver, at man "tør" gøre noget utraditionelt fra Tykwers side. Brug af 8 mm er således ikke bare udtryk for et særligt valg af teknik – den er også udtryk for en holdning, som præger filmens indholdsside :

–         anti-mainstream og anti-Hollywood ("grimme", rystede billeder, oven i købet uskarpe til tider)

–         anti-pænhed, anti-redelighed og -orden i fortællerniveauerne
(filmen overrasker og får os op af stolen ved at have tre næsten ens varianter af samme historie)

–         formsproget i Lola rennt får altså filmen til at bekende egen kulør, hvorved formen bliver en del af filmens eget indhold!

Alt, som hører med til filmens historie og afviklingen af denne historie: ud over redegørelsen for en persons egenskaber og udvikling også miljøskildringen samt fx set ups.
Det er altid en god ide at skelne mellem filmens form- og indholdsside for at få en så klar analyse som muligt igennem.

Eks.
I Lola rennt udgøres en del af indholdssiden af, hvordan

–         filmen behandler tid som fænomen ("tiden")

–         filmen skildrer en moderne, ung, selvstændig  kvinde ("den stærke kvinde med en mission")

–         Manni-, fader- og moderportrættet

Se også form og iscenesættelse.

Farve

(Farbe, f.)

Hvid

Rød

Blå

Sort

Forløb

(Verlauf, m.)

Betegnelse for filmens fremadskridende handling.
Handlingens forløb udfolder sig enten lineært (fra et punkt til det næste, i logisk rækkefølge) eller asyndetisk (med forgreninger og "krumspring", som sprænger det lineære forløb).
Et asyndetisk forløb (asyndetischer Verlauf) udgøres fx af et flashback.