Hauptindex	Index	Aufgabenindex	Die Szenen 1 - 28
Respons	Im Juli Forord til opgaveafsnit     Hvordan får vi som sprogundervisere skabt en sammenhæng mellem sprog- og indholdsarbejdet? Hvordan får eleverne mest mulig taletid i undervisningen, så de kan udvikle refleksionsevne og sprog? Under hvilke rammer skal det foregå?   En mulighed er at producere en variation af opgaver med afvekslende arbejdsformer, således at eleverne arbejder sig gennem en litterær analyse, uden at læreren styrer hele samtalen og eleverne skal gætte, hvad læreren tænker. De arbejder hhv. i par og i grupper, som afsluttes af fremlæggelse for en større gruppe. Mange taler på en gang. Fremlæggelsen kan være en OH, som de skriver, og det arbejde foregår ofte med en høj grad af sproglig opmærksomhed, fordi de selv stiller krav om korrekt sprog. Det er ofte en langsommelig, men meget vigtig proces, hvor "forhandlingen" ikke altid foregår på målsproget. Ved fremlæggelsen og diskussionen bliver der selvfølgelig talt tysk, og det er en kommunikation, som indholds-og ordforrådsmæssigt er forberedt i det forudgående par-arbejde. Med andre ord en kvalificering af kommunikationen med det formål at effektivisere fremmedsprogstilegnelsen. Læreren formulerer opgaverne, som alle har et målbart, konkret resultat. Med andre ord udstikker underviseren altså rammerne, hvorunder eleverne har ret frie tøjler. Det er jo dem, der skal øve sig. Nogle opgaver kan umiddelbart virke banale, men når man arbejder med dem, bliver det tydeligt, hvilken elasticitet der ligger i dem. Eleverne bevæger sig fra redegørende til analyserende niveau for at kunne løse opgaven, og her går det op for dem, at det ikke altid er så enkelt endda. Ved fremlæggelsen, som altid følger på par-arbejdet kan der opstå spændende diskussioner om de enkelte gruppers resultater. I det flg. gennemgår vi et eksempel på, hvordan man kan begynde med arbejdet på "Im Juli" vha. opgaver.   Indledning: I indledningsscenen bliver man nysgerrig: Hvem er den mand i bagagerummet? Hvad er der sket? Hvad vil der ske? Man kan stoppe filmen efter første scene og bede eleverne forudsige, hvad der mon sker videre i filmen. Hvilken genre er der tale om? Der indlægges en lille skrivepause, hvor eleverne lister op, hvad de har lagt mærke til, og derefter fremlægger de for hinanden og den store gruppe. Det er spændende at tage disse noter frem igen senere i forløbet og undre sig over, hvor meget man egentlig kan forudsige på så tidligt et tidspunkt.   Wer sagt was? Opgaven er løsrevne replikker fra de første sider, som eleverne skal sætte i rækkefølge og ordne dem efter personer, Formålet er dobbelt: De skal ned i teksten fra begyndelsen, og de skal identificere, hvordan den rå tone kommer til udtryk rent sprogligt. En tone som senere ændrer sig. At arbejde med imperativ er her indlysende. Det er en måde, hvor man forsøger at henlede elevernes opmærksomhed på form i sammenhæng med indhold. Daniels sprog udvikler sig i takt med at hans erfaringsverden udvides. Muligheden for at følge den tråd er hermed givet til eleverne. På et andet niveau kan man også beskæftige sig med sprogstil og sociolekter.   Daniel Lehrer/Penner I denne listeopgave opdager eleverne, at flere ord kan sættes samme sted. Trods udviklingen hos Daniel er der altså mange fælles træk. Således går de direkte inde i en analyse af Daniels udvikling, uden at læreren behøver at stille spørgsmål som: Wie entwikelt er sich? Opgaven er yderligere en ordforrådsopgave med gloser, som de kan bruge gennem hele forløbet.   Dernæst følger et associogram:   Was ist ein ein guter Lehrer?   Det er en opgave, der peger i to retninger, dels mod ens egen erfaringshorisont, dels fremad mod en fælles meningsdannelse. Opgaven bevæger sig ikke ud af teksten, men ind i den, da eleverne kan bruge diskussionen til kritik af Daniel. Her indgår også en kombination af færdigheder, nemlig både den mundtlige og skriftlige sprogproduktion. Forbindelsen til den forrige opgave fastholdes ved brugen af det introducerede ordforråd.   Næste opgave er en listeopgave, Eleverne får defineret forskellen på Daniel og Juli ved at liste op, hvor forskelligt de formulerer sig vedrørende ordet "Sonne".. Ofte vil der i fremlæggelsen falde ord som "Gefühl" og "Vernunft". I denne opgave viser elasticiteten i opgaverne sig senere i forløbet, bl.a. ved at eleverne henviser til den. Så følger en vigtig scene, hvor Juli fortæller legenden om ringen, hvorefter Daniel køber den pågældende ring. Her kan man igen lægge et associogram ind med ordet "Ring" i midten. Eleverne kan komme langt med denne opgave - alt efhængigt af hvad de bidrager med - en genrediskussion- er der tale om et eventyr eller? Hvad symboliserer en ring? Ringenes herre? Denne opgave starter som så mange andre med en skrivefase efterfulgt af pararbejde, hvor parrene udpeger de "bedste" associationer, og til sidst den store gruppe, hvor læreren er penneholder.   Hvis man har mulighed for det, kan man bede eleverne finde området Ottensen på nettet, og finde ud af hvordan kvarteret ser ud, hvem der bor der og hvor mange. Herefter følger fremlæggelse og diskussion. Evt. kan man her inddrage forfatteren og instruktøren Fatih Akins tilhørsforhold til byen. Han er født og opvokset i Hamburg.   Dernæst kommer en lektie, hvor eleverne skal læse målrettet. Underviseren skrevet starten på sætninger fra teksten, og eleverne skal så fuldende dem, og det betyder som i alle de andre opgaver, at de skal ned i teksten og læse flere gange for at kunne gennemføre opgaven.   Daniel møder sin drømmeprinsesse, og her følger en problemløsnings-opgave: Daniel trifft Melek   Her er klassen delt i 2 - den ene halvdel taler ud fra Meleks synsvinkel, den anden ud fra Daniels. Efter overvejelserne sætter de sig sammen i par og fortæller hinanden, hvad de er nået frem til, og til sidst samles der op i plenum. Det bliver tydeligt, at de to personer har meget forskellige dagsordener. Eleverne får på den måde brugt sproget både på et uformelt og formelt niveau, og på det indholdsmæssige plan når de langt, når de sidder sammen i forskellige konstellationer.