Hauptindex
Den blå Bog Index Undersøgelsens emne
 
 
Tyske efternavne
mellem 1910 og 2005
 

DEMOGRAFISK STATISTIK


Danmarks befolkning skønnedes i 1910 at have været på 2.737.000 personer, i 1920 kom ca. 164.000 til, i og med at det nordlige Slesvig skiftede fra Preussen til Danmark. Inden da var befolkningstallet kommet op på ca. 3.104.000 personer og udgjorde i 1921 ca. 3.268.000 personer inklusive Færøerne og Grønland (14). I 2006 boede der 5.429.000 personer i Danmark. I blandt dem var der 2.807 tyske, 222 schweiziske (inklusive Suisse Romande, Tessin og Graubünden), 225 østrigske og 1 liechtensteinsk statsborger. Hertil kom, at 10.522 danske statsborgere var indvandret fra Tyskland, 249 fra Schweiz og 518 fra Østrig. Alt i alt havde på dette tidspunkt 14.544 personer en tysksproglig baggrund, ikke fratrukket de sikkert ikke særlig mange fransk- og italiensksprogede schweizere, men uden de tysksprogede indvandrere fra det vestlige Polen, som efter 1945 havde fået polsk indfødsret (15). Efter 2006 er for resten antallet af indvandrere med tysk statsborgerskabet steget markant. Denne her beskrevne gruppe var i 2006 ikke større end 0,26 % procent af befolkningen. Det ville være et større arbejde at opgøre samtlige personer i Danmark og de nordatlantiske områder, der har et tysk efter- eller mellemnavn, men de vil med sikkerhed udgøre langt flere end 0,26 %. Jeg skønner i hvert fald, at de udgør en tocifret procentdel.


 14. H. Chr. Johansen: Dansk økonomisk statistik. 1985, s. 22, 114
  15. homepage for Danmarks Statistik, redig. 13.07.07