Tyske efternavne

mellem 1910 og 2005

 

DEN BLÅ BOG

Den blå Bog var ikke det første opslagsværk over personer tilhørende eliten i riget. Siden 1748 er Hof- og Statskalenderen udkommet, i dens første år i Altona og på tysk. Den indeholdt lister over de personer, der direkte eller indirekte var beskæftiget af den absolutistiske monark. Af førsteudgaven fremgår det, at der af 779 stillinger ved det kongelige dansk-norske hof var de 424 besat med personer med tyske navne, en række stillinger dog med de samme mænd. Det drejer sig om en afgrænset persongruppe af hofembedsmænd inklusive regeringen, ministerierne, universitetet, postvæsenet og Sorø Akademi, eksklusive militæret (10). Embedsmandseliten var under Frederik V som bekendt stadig stærkt tyskpræget og fortsatte med at være det i hele hans, sønnens og sønnesønnens i dennes første regeringsår indtil Indfødsretsloven fra 1776. Eliten bestod for halvdelens vedkommende af førstegenerations indvandrere, af tidligere indvandrede slægter fra tysksprogede protestantiske stater og af slesvig-holstenske adelsslægter. Ministerierne havde i 1748 208 stillinger. 95 af dem var besat med mænd med tyske efternavne. Det er også karakteristisk, at der blandt Søetatens 40 stillinger var kun 12 besat med personer med tyske navne, fordi marinens embeder traditionelt var forbeholdt indfødte danskere og nordmænd, evt. nederlændere. Blandt de 114 kammerherrer og kammerjunkere havde de 92 et tysk navn. Det er på den anden side tydeligt, at danske navne er i overvægt hos de lavere placerede ansatte ved hoffet såsom lakajer, kammerpiger, beridere og køkkenpersonale. Hvor stort det tyske element i København var i enevældens tid, kan aflæses af Københavns ældste vejviser fra 1770, forløberen for Kraks Vejviser. Af hovedstadens udvalgte 1113 husstande har de 421 entydigt tyske efternavne, det er 37 %. To år senere, i 1772, har vejviseren 1897 adresser, heriblandt 796 med tyske navne, det er 42 % (11). Det begrænsede antal adresser omfattede ikke de mindre ejendomme i sidegaderne og de mange logerende på 2. og 3. sal i de mere præsentable huse. Svende, lærlinge og tyende var en del af familien og udgjorde ikke selvstændige husstande. Derfor kan man - med det nødvendige forbehold - kalde de ældste københavnske vejvisere for fortegnelser af den danske politiske, økonomiske og akademiske elite, der havde ejendomme og lejeboliger i hovedstaden i vinterhalvåret og samtidig ofte sommerboliger nord for hovedstaden eller for landadelens vedkommende godser i provinsen. Hof- og Statskalenderen var til gengæld mere et spejlbillede af den politiske og akademiske magtelite.

Efter det engelske forbillede "Who's who" udgav Ove Krak i 1910 den første årgang af det biografiske opslagsværk "Den blaa Bog", ikke fordi dens personer havde blåt blod i årene, men fordi omslaget var holdt i en ultramarinblå farve. Ifølge udgiverens og forlagets redaktion valgte man Mænd og Kvinder, hvis Levnedsløb kan tænkes at have Interesse for en større Kreds. Og vi har særlig haft Opmærksomheden henvendt paa de Mænd og Kvinder, som har gjort et Arbejde i større Organisationer. Og videre skrev han: Valget af, hvem der skulde optages, er foretaget af kyndige Mænd fra forskellige Kredse; men det er indlysende, at det foretagne Skøn i mange Tilfælde kan omtvistes, og navnlig er der sikkert sket Udeladelser, som en senere Udgave forhaabentlig kan raade Bod paa (12). Det ses at der hvilede en vis vilkårlighed på udvalget, men inddragelsen af en større ekspertkreds må have minimeret tilfældigheder og forfatterens personlige subjektive valg. Så snart de optagne personer afgik ved døden, udgik de også af den efterfølgende årgang. Princippet om at man ikke kunne udpege sig selv som kandidat, har været fastholdt siden. Som kilder til de biografiske data anvendte redaktionen Salmonsens Konversationsleksikon, Dansk Biografisk Leksikon, Weilbachs Kunstnerleksikon, Hof- og Statskalenderen og Kraks egen vejvisers realregister. Den første udgave går tilbage til indberetninger fra ca. 3000 meddelere. Forlaget Gad, der i 2007 er indehaver af Kraks Forlag og står for de årlige redigeringer af personlisten, oplyser i en skriftlig meddelelse fra 3. januar 2008 til forfatteren, at Der eksisterer ingen specifikke, entydige kriterier for optagelse i Kraks Blå Bog. Udvælgelsen af nyoptagne er subjektiv og hviler på personernes betydning for det danske samfund. Redaktionen orienterer sig dagligt gennem medierne og får rådgivning af en række eksterne konsulenter inden for de forskellige fagområder. Den endelige beslutning om hver enkelt optagelse træffes af et internt redaktionsudvalg. Det er vores mål, at Blå Bog skal indeholde de personer, "man" forventer at finde. Ved udvælgelsen prioriteres hensynet til at fastholde og udbygge Blå Bog som et aktuelt og nyttigt opslagsværk. Optagelseskriterierne fra 1910 er løbende udviklet i takt med tiden (13). Det ses at der stadig ikke findes objektive statistisk og videnskabeligt funderede kriterier for en beskrivelse af en dansk personelite, men man må konstatere, at der ikke andet steds findes en tilsvarende fortegnelse over de personer, der politisk, socialt, økonomisk, videnskabeligt og kunstnerisk i Danmark, i Grønland, på Færøerne og efter 1920 i det dansksindede Sydslesvig er identisk med den personkreds, der nyder den højeste anerkendelse blandt udpegede sagkyndige.

10.	Ihro Majestät Des Königs … Hohe Hof= Etats= Bedienthe. S. 14-33
11.	Kiøbenhavns politiske Veyviser for 1770. Udg. fra Adresse-Contoiret. 2. opl. 1770, Veyviisning til Adskilliges Boepæle. S. 128-172. Årgang 1772: Anvisning til de flestes Boepæle. S. 137-172
12.	Kraks Blaa Bog. 1910. s. 5
13.	Gads Forlag ved Hanne Dal. E-mail. 3.1.2008