FORSLAG TIL FORLØB
Det skal bemærkes, at dette blot skal ses som inspiration til flerfaglig brug af „Die fetten Jahre sind vorbei“ og er et udvalg af mange eksempler på egnede forløb, som filmen kan indgå i. Yderligere er udvalget af materialet - naturligvis - ikke fuldstændigt. Der må fagspecialisterne selv fylde på.

GIDSEL OG GIDSELTAGER: Psykologi – engelsk – tysk
Formål: Der opstår i filmen „Die fetten Jahre sind vorbei“ et forhold mellem Hardenberg og die Erziehungsberechtigten, der til tider ligner venskab, dog baseret på at en part er agens og en part er patiens. Eleverne skal i forbindelse med manuskriptet og filmen undersøge fænomenet „Stockholm Syndromet“, hvor der mellem et gidsel og gidseltager udvikler sig et specielt og nærmest venskabeligt forhold, trods - og måske netop på grund af - den dramatiske kontekst. Eleverne skal undersøge og beskrive de psyko-sociale processer i „Stockholm Syndromet“ og vil stifte bekendskab med litterære eksempler på det i forbindelse med kidnapning, men fænomenet kan også føres over på forholdet mellem f.eks. hustru og voldelig ægtemand og mellem medlemmer og ledere af religiøse sekter.

Materiale

IDEALISME, FANATISME ELLER TERRORISME: Engelsk – tysk

Formål: Jan, Jule og Peter er tre unge idealistiske mennesker, som er dybt berørt af social ulighed og hvis liv er kendetegnet af et ønske om at ændre denne tilstand. Dog synes det, at de tre bevæger sig fra at være idealistiske til de facto at benytte terroristiske virkemidler. Hvor går grænsen mellem de tre fænomener? Er den synlig? Er de afhængige af hinanden? Hvordan definerer man forskellen mellem religiøse eller politiske terroraktioner og f.eks hooliganism? Hvorfor bliver nogle mennesker fanatikere og endda terrorister? Eleverne skal i dette forløb forsøge at belyse spændingsfeltet mellem idealisme, fanatisme og terrorisme med udgangspunkt i litteratur. Eleverne skal som udgangspunkt udforske det sproglige indhold og de indholdsmæssige forskelle i ordene idealisme, fanatisme og terrorisme (hertil kan opgaverne til novellen „My Son the Fanatic“ i Contexts udmærket bruges som ‚starter'). De skal arbejde på at fremstille definitioner af ordene. Litteraturen skal belyse definitionerne. (Dette litterære forløb kan udmærket kædes sammen med nedenstående forløb om terrorisme fra EMU, hvor også samfundsfag indgår).

Materiale

BIOGRAFEN SOM PROTESTFORM: Mediefag – drama – tysk
Formål: Teatret - hvad enten den politisk-satiriske Kabaret i tyverne, Brecht's episke teater eller Shakespeare's dramaer om storhed og fald - har altid haft status som protestmedium og fungeret som talerør for folket. I det moderne demokratiske samfund, hvor ytringsfriheden synes naturlig for alle (?) forekommer det, at teatret ikke længere er det mest brugte medium for protest, men at protest er noget, individet kan udøve overalt, f.eks via sms eller emails. Jan, Jule og Peter bruger ‚gængse' metoder, så som demonstrationer og ‚happenings', men hvis man betragter filmen fra en meta-position, så fremstår den i sig selv som en film med et budskab og dermed som en slags protest. Med udgangspunkt i Brecht's fokus på "Verfremdungseffekten" og den refleksion, som teatret skal bidrage til, skal eleverne undersøge biografens virkemidler for protest i forhold til teatret. Yderligere skal eleverne undersøge, om det lykkes genren at ‚rykke noget' og i så fald hvorfor dette er tilfældet. Det kunne være interessant at gå et skridt videre i det refleksive samfund og vurdere samme spørgsmål for netop IT.

Materiale

DER MORALISCHE ZEIGEFINGER ODER DER INNERE GERICHTSHOF - KANT: Filosofi – tysk
Formål: I „Die fetten Jahre sind vorbei“ kommer de tre hovedpersoner i deres dagligdag ud for etiske problemstillinger, som „forstyrrer“ deres opfattelse af sig selv og deres omverden. De plæderer for en verden der tager ansvar og udviser medmenneskelighed og empati, men kan ikke altid selv praktisere dette til fulde. Således kan man sige, at mennesket med dets frihed til at vælge, til tider lander i gråzonen mellem moral og samvittighed. Med udgangspunkt i filmens dilemmaer (se „Weitere Aufgaben“ – Fragen zur Entwicklung des Dreiecks) skal eleverne forsøge at forholde sig til etiske problemstillinger og hertil skal de have en præsentation af nøglepositioner og personer indenfor moralfilosofi, nemlig nytteetik og pligtetik.

Materiale

• „Die fetten Jahre sind vorbei“
• „Moralen som automatpilot“ – artikel fra weekendavisen (21-27.1.05)
• „The Moral Sense Test“
• „The Morality Play“
• „Moralen og dens begrundelse“, Bjarne Troelsen, Systime, 1995
• „Fluter“ (15). Das Freiheitsheft (især „Die Geschichte des Freiheitsbegriffs“ – „Jeder strebt nach Freiheit auf seiner Art“ – „Hat der Mensch einen freien Willen“)
  „Fluter“ (17). Das Moral-Heft (især „Alles Gott oder was?“ – „Sachwerte - Gute Antwort“)

HAPPENINGS, KOMMUNER, DEMONSTRATIONER, PROTEST OG MODSTAND - 60'ERNE I TYSKLAND: Historie – tysk
Formål: Trekløveret Jan, Peter og Jule er idealistiske unge mennesker, som sætter spørgsmålstegn ved det sociale engagement og næstekærligheden i vores hypermoderne samfund. De er ikke parate til bare at se til, men vil give stof til eftertanke, så vi ikke alle ender ligeglade og „apatisch vor der Glotze“. De vælger at vise deres utilfredshed på forskellige måder. Jan og Peter tager f.eks protestformer i brug, som umiddelbart sender tankerne tilbage til 60erne og de aktionsformer, som de unge brugte der. Filmen tager ligeledes tråden op til sluttressernes og starthalvfjerdsernes Tyskland, idet en fredelig aktion i filmen ender med en gidseltagning, som kunne minde om de metoder yderliggående venstrefløjsgrupper som RAF og Bewegung 2. Juni brugte dengang i BRD. Dermed er tonen også slået an til endnu en parallel tilbage i tiden - nemlig den problematik, som beskæftigede den diskuterende del af studenterbevægelsen i BRD: Hvornår er der tale om protest, hvornår er der tale om decideret modstand - hvor går den hårfine grænse? Her kan Ulrike Meinhofs ledere for tidsskriftet „Konkret“ med fordel inddrages. Filmen og drejebogen kan dermed bruges til at give eleverne et indblik i denne også idag så aktuelle diskussion samt selv forholde sig til problematikken. Derudover kan materialet bruges som appetitvækker til et historisk forløb om den farverige studenter-protestbevægelse i Tyskland, som omfattede mange interessante debattører, bl.a. Rudi Dutschke samt de mere kulørte aktører som initiativtagerne til de første kendte bofællesskaber som Kommune 1.

Materiale

• „Die fetten Jahre sind vorbei“
• „Historisk indblik i 60erne i Tyskland“
• „Det delte Tyskland“
• Spændingsfeltet mellem protest og modstand:
  • Ulrike Meinhof: Vom Protest zum Widerstand (Konkret 5/1968)
  • Ulrike Meinhof: Warenhausbrandstiftung (Konkret 14/1968)
• Studenterbevægelsen i BRD
• Kommune 1
• Kommune 1 - medlemmer
• Fritz Teufel
• Rainer Langhans
• „APO (Außerparlamentarische Opposition)“