DIE FETTEN JAHRE SIND VORBEI

 

VORWORT (normalsider)

„Die fetten Jahre sind vorbei“ er en sprudlende film om tre unge menneskers kamp for at føre deres idealisme ud i livet og gøre en forskel. Det er en film om at finde identitet og ståsted i det store fællesskab, og ikke mindst er det en film om ung kærlighed og troskab – troskab mod mennesker og idealer.
Jan og Peter kæmper imod kapitalismen og dens tilhængere ved at bryde ind i rigmandsboliger, bytte rundt på inventaret og efterlade en seddel med beskeden: „Die fetten Jahre sind vorbei!“ Det er deres måde at ryste det etablerede borgerskab på. Peters kæreste, Jule, gør derimod op med den sociale uretfærdighed ved at lave opsøgende arbejde på gaden for at informere om udnyttelse af arbejdere i den tredje verden. Som kontrast til det sociale engagement arbejder hun om aftenen som tjener på en fornem gourmetrestaurant for at tjene penge til at betale sin tårnhøje gæld af med.
De tre unge mennesker har deres store sociale og politiske engagement til fælles, men en dag bliver deres idealisme sat på en hård prøve, og de bliver tvunget til at tage stilling til, hvor langt de vil gå for deres fælles sag. De bliver taget på fersk gerning, og desperate bortfører de forretningsmanden Hardenberg til en østrigsk bjerghytte, hvor de bliver konfronteret med den magthavende generations værdier, som sætter spørgsmålstegn ved den unge generations revolutionsparoler.
Temaerne i filmen kredser om det politiske engagement, som de tre unge lægger for dagen og om spændingsfeltet mellem handling og ordets magt. Mange unge mennesker vil kunne finde brudstykker af sig selv i filmens politisk og socialt bevidste personer, som alle forsøger at finde eget ståsted og rolle i en verden præget af overfladiskhed og zapperi. Det gør filmen nærværende og relevant for eleverne.
Hans Weingartners anmelderroste og prisbelønnede film er yderligere spillet af tre af Tysklands dygtigste nutidige skuespillere, Julia Jentsch, Daniel Brühl og Stipe Erceg. „Die fetten Jahre sind vorbei“ var med på filmfestivalen i Cannes i 2004 som den første tyske film i hovedkonkurrencen i 10 år.
Filmen drager paralleller til studenteroprøret i Tyskland samt til ekstremistiske venstrefløjsgrupper som „Bewegung 2. Juni“ og „Rote Armee Fraktion“. Der er hermed oplagte muligheder for samarbejde på tværs af fagene, især samfundsfag, historie og psykologi. På bogens hjemmeside www.tyskforlaget.dk findes der forslag til flerfaglige forløb, hvor filmen indgår. Her findes også opgaver til filmen og til filmmusikken. Bogen er tæt gloseret og kan bruges allerede fra slutningen af det første år i tyskundervisningens fortsættersprog.